MUFF Advokater søger advokatsekretær

En af vores dygtige og vellidte advokatsekretærer går på pension, og vi søger derfor en ny kollega, som har lyst til at blive en del af hverdagen hos MUFF ADVOKATER i Gilleleje.

Vi er et mindre advokatkontor med 3 advokater og 5 advokatsekretærer. Hos os er stemningen uformel, dørene er åbne, og vi hjælper hinanden – både fagligt og menneskeligt. Vi synes vi bor godt med udsigt over Kattegat og Gilleleje Havn, og vi lægger vægt på fleksibilitet, tillid og plads til både arbejde og privatliv.

Vores sagsområder er primært familie- og arveret samt erhvervssager. Dit arbejde vil især ligge inden for familie- og arveretten, herunder bobehandling. Du får en selvstændig rolle med ansvar for sagsbehandling og klientkontakt, men du står aldrig alene – vi sparrer løbende og løfter opgaverne sammen.

Vi forestiller os, at du har erfaring som advokatsekretær, trives med selvstændigt ansvar og direkte klientkontakt og sætter pris på samarbejde, hjælpsomhed og en uformel omgangstone. Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele fra dag ét, men at du har lyst til at være en del af vores team og bidrage til et godt arbejdsmiljø. Resten finder vi ud af sammen.

Send din ansøgning pr. mail til SBS@muffadvokater.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Sofus Borch Schaufuss på 48 30 31 00. Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Dato for indtryk: 16. februar 2026
Virksomhed
MUFF Advokater
Adresse
Alfavej 4c, 3250 Gilleleje
Ansøgningsfrist
17. marts 2026
Arbejdssted
Sjælland
Læs mere om hvordan du kan dele dit stillingsopslag hos os
Kontakt os