Uddannet advokatsekretær med erfaring i, eller særlig lyst til, dødsbobehandling søges
Vi har travlt, og vi har derfor besluttet at tilføre kontoret yderligere ressourcer. Vi søger derfor primært en uddannet advokatsekretær med erfaring inden for dødsbobehandling til vores kontor i Holbæk.
Har du ikke erfaringen, men lysten og evnen til dødsbobehandling, synes vi også at du skal søge. Vi sørger for oplæring, blot du har gåpåmod, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at lære noget nyt.
Som sekretær i vort firma bliver du en del af et dygtigt og engageret team.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost. Vi er dog positive overfor ønske om deltidsansættelse.
Vore forventninger til dig er, at du er engageret, troværdig og ansvarlig. Du evner at samarbejde, og du trives med at være en del af et team. Du skriver et fejlfrit dansk og har talflair. Desuden har du et godt humør.
Vi kan til gengæld tilbyde dig en hverdag i et uformelt miljø med inspirerende kolleger. Dine arbejdsopgaver bliver selvstændige, udfordrende og afvekslende.
Vi tilbyder dig desuden gode løn- og ansættelsesvilkår. Du kan høre mere herom ved en samtale, men mulighed for hjemmearbejdsdage, flex og nogle arbejdsgiverbetalte fridage kan nævnes.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du vide mere om os, kan du kontakte advokat Finn Machenhauer på tlf. 51 74 18 89 eller besøge vores hjemmeside www.machenhauernielsen.dk.
Ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser m.m. bedes sendt enten pr. e-mail til finn@machenhauernielsen.dk eller med almindelig post til MachenhauerNielsen Advokater, Kalundborgvej 4, 2., 4300 Holbæk, således at vi modtager ansøgningen senest den 12. maj 2025.
Virksomhed | MachenhauerNielsen Advokater |
Adresse | Kalundborgvej 4 2., 4300 Holbæk |
Ansøgningsfrist | 11. maj 2025 |
Arbejdssted | Sjælland |