Uddannet advokatsekretær søges

Vi har travlt og har derfor besluttet at tilføre vores kontor i Roskilde, Byleddet 1 A, 4000 Roskilde, yderligere ressourcer. Vi søger derfor en uddannet advokatsekretær med erfaring indenfor blandt andet følgende sagstyper:

Erfaring med

  • Sagsbehandling i forhold til retssager
  • Korrespondance med myndigheder
  • Tinglysning i f.eks. ejendomshandler og ægtepagter

Også gerne erfaring med

  • tvangsauktioner
  • Og måske dødsbobehandling

Du bliver en del af et dygtigt og engageret team.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost.

Vore forventninger til dig er, at du er engageret, troværdig og ansvarlig. Desuden er den en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med flere af de anførte arbejdsområder. Oplæring vil finde sted, hvis du ikke har prøvet ovennævnte arbejdsområder før. På vores kontorer arbejder vi i Unik.

Du evner at samarbejde, trives med at være en del af et team og har et godt humør. Du skriver et fejlfrit dansk og har talflair.

Vi kan til gengæld tilbyde dig en hverdag i et uformelt miljø med inspirerende kolleger, hvor vi hjælpes ad om kontorets øvrige rutineopgaver som f.eks. mødeforberedelse og lign. Dine arbejdsopgaver bliver selvstændige, udfordrende og afvekslende.

Udover en god løn, har vi nogle rigtig gode ansættelsesvilkår, hvoraf kan nævnes:

  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • 5 feriefridage, udover de 5 ugers ferie
  • Arbejdsgiverbetalte fridage: Skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi Himmelfartsdag, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, grundlovsdag, 23. december, juleaftensdag, 1. og 2. juledag samt nytårsaftensdag og nytårsdag.
  • Flextid
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale
  • Arbejdsgiverbetalt første sygedag til barn under 18 år
  • Arbejdsgiverbetalt første sygedag til barnebarn under 18 år
  • Frugtordning
  • Fælles morgenkaffe en dag om ugen

Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere om os, kan du kontakte advokat Flemming Michael Rasmussen på tlf. 93 93 10 85 eller besøge vores hjemmeside www.machenhauernielsen.dk.

Ansøgning bilagt relevante eksamensbeviser m.m. bedes sendt enten pr. e-mail til sekretær Ann-Karina Zankl AK@machenhauernielsen.dk eller med almindelig post til MachenhauerNielsen Advokater, Byleddet 1 A, 4000 Roskilde, således at vi modtager din ansøgning senest den 5/12-2025.

Samtaler vil blive afholdt inden jul efter aftale.

Dato for indtryk: 21. november 2025
Virksomhed
MachenhauerNielsen Advokater
Adresse
Byleddet 1 A, 4000 Roskilde
Ansøgningsfrist
4. december 2025
Arbejdssted
Sjælland
Kontakt os