Certificeret Compliance Manager

En kompetencegivende uddannelse inden for Corporate Compliance rettet mod advokater såvel som praktikere.

Uddannelsen er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet til 40 lektioner.

40 kursuslektioner

Uddannelsens indhold

Complianceuddannelsen er for dig, som ønsker en grundlæggende viden om compliance som arbejdsmetode samt compliancefunktionens rolle i organisationen. Du får værktøjer til at kunne bestride rollen som compliancerådgiver, Compliance officer, Compliance manager eller ansat i en complianceafdeling.

På baggrund af cases, oplæg, workshops og plenumdrøftelser får du viden og værktøjer til at kunne arbejde pragmatisk og praksisnært med compliance. Dette vil gøre dig til en endnu bedre juridisk rådgiver, uanset om du er en del af en intern complianceafdeling, eller om du rådgiver om compliance som en del af dit arbejde som advokat.

Du lærer at definere complianceprogrammer og -strategier samt planlægge og gennemføre dem. Der er fokus på compliance som arbejdsmetode, hvor sigtet er at få opdateret og fyldt complianceværktøjskassen, så den kan anvendes bredt på de områder og regelsæt, der er relevante for dit daglige arbejde.

Derudover stiller vi på uddannelsen skarpt på udvikling og implementering af complianceprogrammer, der sikrer, at en virksomhed lever op til relevante regulatoriske krav fx anti-hvidvask, anti-korruption, GDPR og whistleblowerordninger.

Complianceuddannelsens opbygning

Uddannelsen består af fire moduler:

Modul 1: Compliance som funktion og strategi
Modul 2: Complianceprogrammet
Modul 3: Beredskab og tilsyn
Modul 4: Implementering og drift

Efter det sidste modul afsluttes uddannelsen med en eksamen, som består af en skriftlig opgave på max 2.500 ord. Eksamen bedømmes som bestået/ikke bestået.

Når du har gennemført uddannelsen, har du fået ny viden om compliance og kompetencer til at skræddersy et effektivt complianceprogram målrettet den enkelte organisation. Dette vil gøre dig til en endnu bedre juridisk rådgiver, uanset om du er en del af en intern complianceafdeling, eller om du rådgiver om compliance som en del af dit arbejde som advokat.

Efter at have deltaget på complianceuddannelsen har du fået:

  • Styr på din grundlæggende complianceværktøjskasse

  • Kompetencerne til at opbygge et relevant og effektivt complianceprogram

  • Konkrete værktøjer til at bestride rollen som rådgiver i design og udvikling af complianceprogrammer

  • Overordnet indsigt i relevant lovgivning samt regulatoriske krav

  • Forståelse for centrale complianceområder, herunder anti-hvidvask, anti-korruption, whistleblowerordninger og GDPR.

Moduler

Modul 1: Compliance som funktion og strategi
5. nov. 2025 kl. 09:30 - 16:30

På dette modul gennemgår vi complianceuddannelsens indhold og har fokus på compliance som funktion og strategi. Derudover ser vi nærmere på nogle af de helt grundlæggende ting, du med fordel kan tage stilling til, inden du påbegynder compliancearbejdet i en organisation – ”hvad, hvordan og hvorfor”.

”Hvordan”: Vi taler om organisering af complianceenheden, herunder ressourcer, organisatorisk placering og rapporteringslinjer. ”Hvad”: Vi kommer også til at tale om mapping af de relevante complianceområder for den organisation, som complianceenheden er en del af, og hvordan man ”skærer kagen til”. ”Hvorfor”: Vi taler om compliancestrategi; hvordan denne kan udformes, hvad den kan indeholde, og hvilket formål strategien tjener.

Dit udbytte:
  • Viden om typer af compliancekonstruktioner i virksomheder og deres styrker og svagheder

  • Identificering af relevante complianceområder

  • Afgrænsning af complianceenhedens ansvarsområde

  • Identifikation af strategiske mål med compliance

  • Udarbejdelse af compliancestrategier.

Modul 2: Complianceprogrammet
10. dec. 2025 kl. 09:30 - 11. dec. 2025 kl. 16:30

Dette modul har fokus på den praktiske del af organiseringen af complianceprogrammet og strækker sig over to dage.

Du får indsigt i de relevante risikovurderinger: Hvorfor er de vigtige, og hvordan kan vi lave dem? Vi taler om rammeværk som politikker og retningslinjer samt kontroller og kontrolprogrammer, opbygningen heraf og deres værdi og funktion. Vi kommer også kort til at berøre standarder og certificeringer som fx ISO, og hvordan disse kan bruges i udformningen af complianceprogrammet.

Derudover får du viden om samspillet mellem IT-sikkerhed og compliance. Vi ser også nærmere på nogle af de helt klassiske og faste complianceemner for de fleste virksomheder, fx hvidvask, whistleblowerordninger mv.

Dit udbytte:
  • Viden om gennemførelse af risikovurderinger

  • Udførelse af rammeværk

  • Udførelse af kontrolprogrammer

  • Samspillet mellem compliancearbejdet, IT og IT-sikkerhed

  • Viden om klassiske complianceemner.

Modul 3: Beredskab og tilsyn
21. jan. 2026 kl. 09:30 - 16:30

Du hører om den sidste del af complianceprogrammet; beredskab og tilsyn. Sammen gennemgår og taler vi om beredskabsplaner, deres værdi, og hvordan man effektivt opbygger, tester og implementerer dem. I naturlig forlængelse heraf taler vi om, hvordan du håndterer tilsynsbesøg.

Herudover får du vejledning og gode råd til, hvordan du håndterer interne og eksterne undersøgelser, faldgruber samt styrker og svagheder. Vi taler om rapportering til ledelsen, og hvordan denne håndteres.

Dit udbytte:
  • Udarbejdelse af beredskabsplaner

  • Håndtering af tilsynsbesøg

  • Håndtering af interne og eksterne undersøgelser i organisationen

  • Ledelsesrapportering.

Modul 4: Implementering og drift
25. feb. 2026 kl. 09:30 - 17:00

Implementering og drift
Du får viden om og gode råd til, hvordan du effektivt kan implementere complianceprogrammet i en organisation.

Vi bruger dagen til at se på konkrete cases og diskutere, hvordan vi sikrer effektive og varige forandringer på en god måde i vores organisationer. Herunder ser vi på, hvordan vi motiverer organisationens medarbejdere til at foretage og acceptere de nødvendige forandringer i deres hverdag. I forlængelse heraf taler vi også om sikring af varig opbakning til compliance i ledelsesniveauet, kommunikation mv.

Endelig taler vi om planlægning af driften, årshjul for organisationen og complianceenheden.

Dit udbytte:

  • Viden om ledelse af forandring i organisationen

  • Sikring af vedvarende ledelsesopbakning

  • Kommunikation

  • Håndtering af interessenter

  • Årshjul.

Undervisere

Charlotte Urup Stoltenberg
Chief Compliance Officer
Charlotte Stoltenberg er uddannet advokat og har specialiseret sig indenfor compliance med særlig fokus på GDPR og Anti-hvidvask. De seneste år har Charlotte som Chief Compliance Officer hos Lund Elmer Sandager beskæftiget sig specifikt med compliance i advokatbranchen og den praktiske implementering af complianceprocesser heri. Charlotte indgår i netværk og arbejdsgrupper med det formål at videndele og højne complianceniveauet i advokatbranchen Charlotte er i denne forbindelse bl.a. en del af Danske Advokaters arbejdsgruppe under Fagudvalget for Hvidvask, som arbejder specifikt med udvikling af praktisk retningslinjer til advokater håndtering af compliancekravene i Hvidvaskloven.
Nicolai Ellehuus
Head of Global Compmliance
Director, Global Compliance, Business Ethics, Data Privacy and Quality Management System hos Bang & Olufsen. Nicolai Ellehuus er advokat og har igennem hele sin karriere været involveret i opbygningen af complianceprogrammer. Hans erfaring inkluderer opbygningen af complianceprogrammer i den finansielle sektor, medicinal- og medicinsk udstyrs brancherne samt nu i luksusvarer/elektronik-branchen. Virksomhederne har repræsenteret både børsnoterede og privatejede under både dansk og amerikansk ejerskab. Nicolai har international erfaring fra længerevarende udstationeringer til USA og Kina, hvor han ligeledes har sørget for forankringen af Novo Nordisks global complianceprogram samt overholdelse af større forligsaftaler med myndigheder.
Tor Valstrøm
Databeskyttelsesrådgiver
Valstrøm arbejder strategisk med informationssikkerhed på direktions- og bestyrelsesniveau såvel som praktisk med implementering og drift i samarbejde med medarbejdere i juridiske afdelinger, governance, risk og compliance samt IT-afdelinger. Valstrøm er specialiseret i cybersikkerhed og har bred erfaring med complianceprojekter, i både ind- og udland, herunder for blandt andre Shell og Maersk, men også militære og statslige institutioner. Dertil er Valstrøm medstifter af og bestyrelsesmedlem i Danmarks DPO-forening, og er outsourcet DPO for blandt andre Ingeniørforeningen IDA, Forbrugsforeningen og Hjerteforeningen.
Mette Blomsterberg
Risk & Compliance Chef
Mette Blomsterberg er uddannet cand.ling.merc. i russisk og har været ansat i Bech-Bruun siden 1999. Mette har arbejdet med compliance/AML i mere end 11 år – det seneste år som Risk & Compliance chef i Bech-Bruun med ansvar for intern compliance på hvidvaskområdet. Mette er en del af Danske Advokaters arbejdsgruppe under Fagudvalget for Hvidvask, som arbejder specifikt med udvikling af praktiske retningslinjer til advokater håndtering af compliancekravene i Hvidvaskloven.
Kristine Sorken
Indehaver
Kristine Caroline Sorken er advokat og indehaver af Lex-Ally Advokatkontor, der specialiserer sig i opbygning og vedligehold af compliance programmer. Kristine har arbejdet med compliance programmer siden 2016 i den finansielle sektor, advokatbranchen og inden for teknologi. Kristine har speciale inden for databeskyttelse, eksportkontrol og sanktioner samt forebyggelse af hvidvask og korruption. Derudover arbejder Kristine med den praktiske implementering af compliance programmerne i snitfladen til ESG. Kristine er medlem af Danske Advokaters arbejdsgruppe under Fagudvalget for Hvidvask.
Charlotte Willer
Global Compliance Manager
Charlotte Willer, Global Compliance Officer hos Svitzer A/S, er uddannet fra CBS – HD(R)&HD(F), og er certificeret i strategi, risk management og forandringsledelse. Charlotte har arbejdet hos Hempel, Vestas og Dagrofa med intern revision, som CFO og Head of Governance, Risk & Compliance - de sidste 10 år primært med regulatory compliance med fokus på compliance strategi og etablering af robuste compliance programmer primært indenfor Anti-Corruption, WhistleBlower og Sanktioner.
Michael Hopp
Partner
Med mere end to årtiers erfaring er Michael blevet en af Danmarks førende eksperter inden for databeskyttelsesret, hvor han har guidet nogle af de mest fremtrædende danske virksomheder gennem komplekse regulatoriske landskaber. Michaels ekspertise spænder over alle facetter af databeskyttelse, herunder GDPR-overholdelse, internationale dataoverførsler, datasikkerhed og privatlivspolitikker. Han har stor erfaring i at styre databeskyttelsesoverholdelsesprojekter, og håndtere krisesituationer, der involverer databrud. Hans dybe forståelse af databeskyttelses-spørgsmål og hans praktiske tilgang gør ham til en betroet rådgiver for kunder på tværs af forskellige brancher.
Kira Kolby Christensen
Advokat og associeret partner
Kira bistår en række små og store organisationer med implementering og løbende compliance indenfor GDPR og finansiel regulering (bl.a. hvidvask og PSD2). Hun rådgiver desuden om governance-strukturer til brug for compliance inden for ESG, jf. bl.a. CSRD-direktivet og CSDD-direktivet, ligesom hun bistår med implementering og administration af WB-ordninger.
Stig Fleischer
Senior Legal Counsel
Stig Fleischer er tidligere specialanklager i Københavns Politi og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (nu Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet). Stig Fleischer har fra sin tid i anklagemyndigheden solid erfaring med og stor praktisk viden om politiets muligheder i relation til ransagning, edition, beslaglæggelse mv., herunder hvordan man bør håndtere situationer, hvor politiet eller andre myndigheder henvender sig til den virksomhed, hvor man arbejder. Endvidere har Stig Fleischer erfaring med, hvordan man kan håndtere situationer, hvor der er mistanke om ulovlige forhold i eller mod den virksomhed, hvor man arbejder.
Christian Harpelund
Organizational Psychologist, Gamifier and Learning Architect
Christian Harpelund er uddannet organisationspsykolog. Christian har arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling i 25 år. Han er forfatter til flere bøger og andre udgivelser indenfor det organisationspsykologiske felt. Christian har specialiseret sig i forandringens psykologi og processer og har arbejdet en lang årrække internationalt med forandringsledelse. Christian er ophavsmand til flere simuleringskoncepter inden for ledelsesudvikling, som han udvikler i regi af virksomheden Zimulate, som han er grundlægger og CEO for.
Praktisk information
Moduler
4
Lektionspoint
40
Standardpris
49.995 kr. eksl. moms
Medlemspris
42.000 kr. ekskl. moms
5. november 2025, 10.-11. december 2025, 21. januar 2026 og 23. februar 2026
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V
Chalotte Sørensen
Uddannelseskoordinator
Rune Lillethorup
Kursus- og uddannelsesrådgiver
Målgruppe

Advokater og rådgivere, som beskæftiger sig med eller rådgiver om complianceforhold, såvel som praktikere, der arbejder direkte med compliance i en organisation eller virksomhed. Uddannelsen er desuden oplagt for rådgivere, der skal klædes på til fremadrettet at have compliance som ansvarsområde.

Kontakt os