Digital Post

Senest opdateret: 4. november 2024

Som advokatvirksomhed med et CVR-nummer er du forpligtet til at have en digital virksomhedspostkasse, så du kan modtage Digital Post fra offentlige myndigheder.

På Virk kan du læse om opsætning og adgang. Der er også beskrevet, hvordan du som bobestyrer, kurator m.m. får adgang til andre virksomheders digitale postkasse, når en virksomhed lukker ved konkurs, virksomhedens ejer dør, eller virksomheden er under frivillig likvidation, tvangsopløsning og rekonstruktion.

Rettighedsstyring

For at administrere adgang i Digital Post skal du benytte Digital Post Brugeradministration i Rettighedsportalen for Digital Post, hvor den, der er jeres rettighedsadministrator, kan administrere, hvem der skal kunne se hvad i virksomhedens digitale postkasse. Det er også her, I ansøger om adgang til andre personers eller virksomheders digitale post.

Anmodning

Hvis du skal søge om adgang som bobestyrer, kurator eller likvidator, skal du anvende nedenstående links, der desværre ikke findes i navigationen på Rettighedsportalen, men under ”Hjælp til Virk” under Digital Post. Nedenstående links kræver desuden login på Rettighedsportalen:

Bemærk at ovenstående anmodninger kun virker for adgang til offentlig digital post.

For at få adgang til privat afsendt post skal I anmode om adgang hos den pågældende udbyder - e-Boks eller mit.dk, som sender posten på vegne af virksomheden. Se nærmere nedenfor.

Hjælp til Digital Post

Har du spørgsmål til den offentlige digitale postløsning, kan du kontakte Digital Post support på telefon: 33 98 00 30. Du er også velkommen til at kontakte Danske Advokaters digitaliseringschef Steen Hermansen.

Steen Hermansen
Digitaliseringschef
Kontakt os