Færøerne kursusuge 2025

Danske Advokater holder i samarbejde med Advokatfelag Føroya tre kurser i Tórshavn fra den 26. til 28. august 2025. I alt 21 lektioner over 3 dage.

Tilmelding til alle kurser giver 10 % rabat.

Se nederst for priser og tilmelding. (OBS: Kursuspriserne inkluderer forplejning).

21 kursuslektioner

Advokaters erstatnings- og disciplinæransvar

26. august kl. 09:00 – 16:00 (7 lektioner)
Hotel Hafnia, Áarvegur 8, Tórshavn

Klienter og omverdenen har stort fokus på kvaliteten i advokaters ydelser. Det er derfor vigtigt, at Advokaten gør sig klart, hvilke pligter der følger med at påtage sig et opdrag, og hvad derfor kan udløse et ansvar over for klienten eller andre – erstatningsretligt såvel som disciplinært. 

På kurset gennemgår vi, hvad der skal til, for at advokaten har pådraget sig et erstatningsansvar, ligesom vi ser på behandlingen af disciplinærklager ved Advokatnævnet.

Formålet med kurset er at skærpe advokatens bevidsthed om de krav, der skal opfyldes for at levere en kontraktmæssig ydelser og dermed undgå at pådrage sig et erstatningsansvar.

Målgruppen er alle advokater og advokatfuldmægtige samt andre, herunder medarbejdere i forsikringsselskaber, der beskæftiger sig med professionsansvarssager.

Vi gennemgår bl.a.:

  • Afgrænsning – advokatansvar, ledelsesansvar, den erstatningsberettigede kreds

  • Ansvarsstandarden

  • Afgrænsning af kontraktansvaret – opdraget og dets bekræftelse – ændringer i opdraget

  • Afgrænsning af ydelsen < – >ansvarsbegrænsning, almindelige forretningsbetingelser

  • De øvrige erstatningsbetingelser – årsagssammenhæng, tab mv.

  • Forældelse

  • Udvalgte tilfældegrupper

  • Håndtering af klagesager for Advokatnævnet 

Advokater i selskabsbestyrelser – ejeraftaler

27. august kl. 09:00 – 16:00 (7 lektioner)
Hotel Hafnia, Áarvegur 8, Tórshavn

Arbejde i selskabsbestyrelse er for mange advokater en vigtig del af arbejdet. Der gælder imidlertid andre regler for bestyrelsesarbejde end for advokatarbejde.

Vi ser på de overvejelser, en advokat bør gøre sig, inden vedkommende beslutter sig for at indtræde i en selskabsbestyrelse, og på de pligter, som erhvervet medfører.

Vi gennemgår bl.a.

  • Hvad kan en advokat tilføre en selskabsbestyrelse?

  • Bestyrelsens opgaver

  • Skellet mellem advokatarbejde for selskabet og bestyrelsesarbejde

  • Ansvars- og forsikringsspørgsmål

  • Uenighed i bestyrelsen

Når et selskab ejes af flere, er der behov for, at ejerne på forhånd har truffet aftale om hvordan.

Vi gennemgår bl.a.

  • Formålet med en ejeraftale

  • Hvem er parter i aftalen – hvem kan advokaten repræsentere

  • Forholdet mellem ejeraftalen og selskabets vedtægter

Bevisførelse i civile sager generelt og med særligt henblik på syn og skøn 

28. august kl. 09:00 – 16:00 (7 lektioner) 
Hotel Hafnia, Áarvegur 8, Tórshavn

Omdrejningspunktet i de fleste civile retssager er ikke juraen, men fastlæggelsen af det faktum, som dommer baserer sin afgørelse på.  Det er derfor af afgørende betydning, at advokaten er fortrolige med de regler, der gælder for bevisfremskaffelse i form af parts- og vidneforklaringer, herunder syn og skøn og andre sagkyndige erklæringer og dokumentbevis.

Formålet med kurset er at gøre deltagerne fortrolige med reglerne om bevisbyrde og -styrke samt om fremskaffelse og anvendelse af relevant bevis til brug for en retssag.

Målgruppen er advokater og advokatfuldmægtige.

Vi gennemgår bl.a.:

  • Bevisbyrde – begreb og placering

  • Bevisstyrke

  • Partsforklaringer – hvornår er msn part – eller det, der ligner

  • Vidneforklaringer – dine og mine vidner, kontakt til modpartens vidner

  • Dokumentbevis – fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer

  • Syn og skøn – herunder uden for retssag – tema, senere indtrædende parter, anfægtelse og afhjemling

Medlemspris: 4.250,00 DKK pr. kursus
Samlet pris for alle tre kurser: 11.475,00 DKK

Pris for ikke-medlemmer: 5.250,00 DKK pr. kursus
Samlet pris for ikke-medlemmer: 14.175,00 DKK

Mød underviseren

Lars Lindencrone Petersen
Complianceansvarlig
Lars Lindencrone Petersen er en af vores mest alsidige undervisere. Han underviser især inden for rekonstruktion, forældelse og proces og advokatetik, men også gerne i andre emner. Lars er vores mest benyttede underviser. Han er formand for foreningens fagudvalg for hvidvask og medlem af etikudvalget. Herudover har Lars tidligere stor erfaring fra domstolene. Lars er videnpartner hos Bech-Bruun.
Carina Noer Larsen
Kursuskoordinator
Kurser og uddannelser for advokater og administrative medarbejdere.
Kontakt os