29. august 2023
Advokathuse hjælper Stenbroens Jurister til Aarhus
Med hjælp fra fem advokathuse, Aarhus advokatforening og Salling Fondene kan retshjælpen Stenbroens Jurister nu åbne en afdeling i Aarhus.
Retshjælpen, Stenbroens Jurister, der har til huse på Vesterbro i København, kan nu med hjælp fra blandt andre advokatbranchen etablere sig permanent i Aarhus. Stenbroens Jurister hjælper hjemløse, stofafhængige og andre udsatte.
”Som bestyrelsesmedlem i Stenbroens Jurister og som direktør i Danske Advokater glæder det mig, at branchen er med til at løfte en vigtig samfundsopgave. Stenbroens Jurister har nogle virkelig gode kompetencer, og det er helt afgørende at udsatte får juridisk hjælp helt gratis”, siger Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater, og fortsætter:
”Der skal derfor lyde en stor tak til advokatvirksomhederne Accura, Bech-Bruun, Clemens, DLA Piper, Gorrissen Federspiel og Aarhus Advokatforening. Det glæder mig både professionelt og som menneske, at de er med til at løfte et vigtigt samfundsansvar”.
