2. november 2026

Advokatret og – etik: Vil du være med til at forme rammerne for advokatbranchen?

Danske Advokater søger 1-2 nye medlemmer til fagudvalget for advokatret og -etik. Har du interesse for advokatrollen og de regler og etiske spørgsmål, der præger hverdagen som advokat? Og har du lyst til at bringe dine erfaringer og perspektiver i spil? Så hører vi gerne fra dig.

Udvalget arbejder med advokatret i bred forstand – fra drift af advokatvirksomhed til advokatens pligter og de advokatetiske regler. Gennem faglig sparring og dialog bidrager udvalget til høj kvalitet i advokatydelserne og bedre vilkår for at drive advokatvirksomhed.

Vi ønsker at få flere perspektiver på fremtidens advokatrolle og ser også gerne ansøgninger fra advokater, der er i gang med at opbygge deres karriere og har lyst til at engagere sig i branchens udvikling.

Som medlem får du mulighed for at bidrage til Danske Advokaters arbejde, udvikle din faglige indsigt og udvide dit netværk.

Udvalget holder cirka fire møder om året. Det er en forudsætning for at deltage, at du er medlem af Danske Advokater.

Læs mere om fagudvalget for advokatret og -etik.

Søg senest den 1. december 2026

Send en kort beskrivelse af dig selv og din motivation for at deltage til Danielle Løw på dlo@danskeadvokater.dk. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Danielle på 31 57 50 90. 

Danielle Andrea Løw
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Danielle er ansvarlig for fagudvalgene for advokatret og -etik, klima og sikkerhed og beredskab samt retssikkerhedsudvalget. Derudover bidrager hun til en række juridiske og fagpolitiske initiativer.
Kontakt os