4. november 2025

Danske Advokater lancerer ny fordelsportal med attraktive rabatter til branchen

Den 3. november 2025 gik vi i luften med et nyt initiativ til gavn for medlemmerne: Danske Advokaters Fordelsportal.

Fordelsportalen udbydes i samarbejde med Visma Logbuy, som er Danmarks førende indkøbs- og rabatportal, der hidtil har været forbeholdt nogle af landets største virksomheder. Men nu bliver det altså muligt for Danske Advokaters medlemsvirksomheder* og deres ansatte at få adgang til mere end 2.800 forskellige rabatter.

 - Vi er rigtigt glade for, at vi nu kan hjælpe medlemmerne med både at spare tid og penge på forskellige løsninger til driften af deres virksomheder, men også har noget, som er til glæde for den enkelte medarbejder, siger vicedirektør i Danske Advokater, Ulrikke Krogbeck.

På Danske Advokaters Fordelsportal får vores medlemsvirksomheder derfor adgang til rabatter og fordele på alt fra kontorartikler og it til transport og forsikringer, men også services, der er specifikt rettet mod branchen. Men fordelsportalen giver også adgang til rabatter, der kan bruges privat. Fx er der gode penge at spare på fitness, dagligvarer, rejser, oplevelser, mode og elektronik.

Læs mere om Danske Advokaters Fordelsportal her (kun for medlemmer) 

  *Danske Advokaters Fordelsportal er forbeholdt medlemsvirksomheder, som ikke allerede har en eksisterende aftale med Visma Logbuy. Har man det, har man i stedet adgang til virksomhedens egne unikke aftaler og rabatter. Disse virksomheder kan naturligvis stadig gøre brug af Danske Advokaters eksklusive aftaler, som kan ses her: https://www.danskeadvokater.dk/for-medlemmer/medlemsfordele

Portræt af Dea Jahns
Dea Jahns
Kommunikations- og marketingkonsulent
Danske Advokater
Dea arbejder med kommunikation og markedsføring, web, grafiske opgaver og sociale medier. Derudover er hun ansvarlig for Danske Advokaters rabataftaler og partnerskaber.
Kontakt os