16. juni 2025

Danske Advokater opfordrer til en balanceret lovgivning, der både styrker sikkerheden og beskytter retssikkerheden

Høringssvar over udkast til forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål

Vi har afgivet høringssvar til udkast til forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

I lyset af de stigende sikkerhedspolitiske udfordringer er det afgørende, at ny lovgivning ikke alene fokuserer på at imødegå trusler, men samtidig fastholder og styrker borgernes grundlæggende rettigheder.

Danske Advokater mener derfor, at:

  • Lovgivningen bør udformes med en klar balance mellem hensynet til national sikkerhed og borgernes retssikkerhed, så vi ikke går på kompromis med de demokratiske principper, der udgør fundamentet for vores retsstat.
  • Retssikkerhedsgarantier skal indskrives tydeligt i lovteksten, så det ikke overlades til fortolkning, hvordan borgernes rettigheder beskyttes i praksis.
  • Adgangen til at klage over myndighedsafgørelser skal sikres og styrkes, så borgere og virksomheder har reelle muligheder for at få prøvet deres sag.
  • Domstolsprøvelse skal gøres mere effektiv og tilgængelig, blandt andet ved at indføre en fast track-ordning og lade visse sager starte direkte ved landsretten som første instans.

 Med disse tiltag ønsker Danske Advokater at bidrage til en lovgivning, der både er robust over for trusler og tro mod retsstatens værdier. 

Læs hele vores høringssvar her.

Danielle Andrea Løw
Juridisk konsulent
Kontakt os