9. oktober 2026
Danske Advokaters bemærkninger har sat aftryk på AI-hjemmelsloven
Høringssvar over AI-hjemmelsloven
Forslaget til AI-hjemmelsloven skal give offentlige myndigheder et klarere retsgrundlag for at udvikle og anvende kunstig intelligens ved behandling af personoplysninger. Det skal blandt andet gøre det lettere at anvende AI til beslutningsstøtte og effektivisering af den offentlige opgavevaretagelse.
Lovforslaget har været i høring for anden gang og er justeret på flere punkter, som Danske Advokater påpegede i den første høring i februar 2026. Blandt andet er anvendelsesområdet udvidet og præciseret, ligesom mulighederne for at fastsætte særlige beskyttelsesforanstaltninger er tydeliggjort. Danske Advokater hilser ændringerne velkommen, men anbefaler fortsat en tydeligere lovtekst, der afspejler bemærkningerne.

Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?
Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og brancherelevante nyheder i din indbakke.