Dom i sag om kendt journalist følger Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Højesteret afsagde den 7. maj 2025 dom i sagen vedrørende en kendt TV-journalist, der havde klaget til Advokatnævnet, med påstand om, at den advokat, der havde gennemført en advokatundersøgelse for TV 2, havde handlet i strid med god advokatskik. Sagen har været dækket flittigt i pressen. Advokatundersøgelsen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt journalisten havde krænket to kolleger ved episoder, der lå op mod 20 år tilbage i tid.

Højesterets præmisser

Højesteret skriver i præmisserne følgende om advokatundersøgelsen:

TV 2 havde i efteråret 2020 antaget A til at undersøge og vurdere indberetninger fra ansatte og tidligere ansatte i TV 2 vedrørende krænkende handlinger.

TV 2 besluttede på baggrund af As undersøgelse, at en af de undersøgte personer, B, ikke kunne fortsætte som studievært på programmer produceret af Nordisk Film og vist på TV 2.

B klagede til Advokatnævnet over bl.a., at han ikke havde haft rimelig adgang til at varetage sine interesser i forbindelse med undersøgelsen, herunder at han ikke havde haft tilstrækkelig adgang til kontradiktion, og at A havde givet misvisende signaler om undersøgelsens grundlag og procesform.

Højesteret konkluderer:

Højesteret finder, at A ikke redegjorde tilstrækkeligt for, hvilke konkrete handlinger hun lagde til grund, at B havde foretaget, og for, på hvilket grundlag hun fandt, at det med henvisning til hans handlinger ville være sagligt begrundet i 2020 at afskedige ham. Hun sikrede dermed ikke, at B fik rimelig mulighed for at varetage sine interesser.

Højesteret stadfæstede med denne konklusion, at A havde handlet i strid med god advokatskik og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den af Advokatnævnet fastsatte sanktion i form af en bøde på 20.000 kr.

Om det retlige grundlag skriver Højesteret:

Højesteret finder, at en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, skal sikre de personer, der inddrages i undersøgelsen, rimelig mulighed for at varetage deres interesser, jf. herved også artikel 53 i de nugældende advokatetiske regler.

I forbindelse med en advokatundersøgelse som den foreliggende, der rettes mod enkeltpersoners adfærd, skal den, der bliver undersøgt, som udgangspunkt gives adgang til indsigt i advokatens oplysninger om den pågældende. Det må i alle tilfælde kræves, at den, der bliver undersøgt, forud for advokatens afrapportering til opdragsgiveren får at vide, hvilke konkrete handlinger advokaten mener, at den pågældende har foretaget, og hvilke regler advokaten i givet fald mener herved er overtrådt og hvorfor. Dette er da også senest fastslået i Advokatrådets vejledning fra 2022 om advokatundersøgelser, jf. vejledningens afsnit 7 om berørtes og involveredes rettigheder og afsnit 8 om konklusioner, afrapportering og offentliggørelse.

Dommen kan læses her https://www.domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2025/5/om-god-advokatskik-ved-advokatundersoegelser/.

Vejledning til advokatundersøgelser er rettesnoren

Vejledningen om god advokatskik ved advokatundersøgelser fra 2022 blev til efter et meget grundigt forarbejde.

Dels havde Advokatrådet en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af Advokatrådet og specialister fra sekretariatet. Arbejdsgruppen bestod blandt andet af Advokatrådets formand, advokat Martin Lavesen, og advokat Ole Spiermann. A havde anmodet advokat Ole Spiermann om at repræsentere hende i sagen mod Advokatnævnet.

Arbejdsgruppen nedsatte en følgegruppe med advokater og andre med særlig indsigt i advokatundersøgelser. Danske Advokater var repræsenteret af formanden for fagudvalget for Ansættelsesret. På baggrund af rapportering fra blandt andet følgegruppen, kunne Danske Advokater bakke 100% op om vejledningen fra september 2022, der var en omskrivning - og meget detaljeret uddybning - af den tidligere vejledning om advokatundersøgelser.

Højesteret henviser i præmisserne direkte til vejledningen. Det var ønsket da vejledningen blev offentliggjort, at den skulle anses for en del af retsgrundlaget for god advokatskik. Det er derfor glædeligt, at Højesteret ved dommen fra 7. maj 2025 bekræfter dette, og ikke henviser til kriterier for god advokatskik, der ikke allerede er en del af vejledningen. Tværtimod skriver Højesteret om retsgrundlaget, at det ”da også senest er fastslået i Advokatrådets vejledning”.  Vejledningen var ikke offentliggjort, da advokatundersøgelsen vedrørende TV-2 blev udarbejdet.

Advokaten skal høre de berørte

Nærstuderes Advokatnævnets afgørelse, Østre Landsrets dom i første instans og dommen fra Højesteret, noteres at der er forskellige præmisser til støtte for, at advokat A konkret havde tilsidesat god advokatskik.

Det ændrer ikke på, at det gennemgående krav til advokater er, at faktum skal beskrives klart; at der skal redegøres for de juridiske regler, der finder anvendelse, og det skal på forståelig måde præsenteres for de berørte, hvordan advokaten konkluderer. Det er almindelig god skik, og direkte fremhævet i vejledningens pkt. 8.2, at advokaten skal give den berørte lejlighed til at udtale sig om de faktiske og eventuelt retlige forhold, som advokaten agter at lægge til grund vedrørende den berørte. Det er nærliggende at hente inspiration fra kravene til en offentligretlig høringspligt.

Højesteret slår også fast, at det ikke i sig selv lemper kravene, at den berørte har egen advokat. Ved en skriftlig høring opnås også dokumentation for, at kravene til høring er opfyldt.

Vejledning skal sikre retssikkerhed for de berørte

Baggrunden for, at Advokatrådet udarbejdede den nye vejledning i 2022, var at sikre de berørte de retssikkerhedsgarantier, som enhver berørt af en undersøgelse, bør have. Det gælder uanset formen for undersøgelse, og om den varetages af kommissioner, politi, advokater eller andre. Højesteret slår med dommen fast, at advokater, der udfører advokatundersøgelser, hele tiden skal have disse principper for øje, og at domstolene intensivt og tilbundsgående vil efterprøve, at det overholdes.

Højesterets dom bekræfter og anvender de normer, vi kendte i forvejen. Advokatundersøgelser skal altid gennemføres med den højeste grad af omhyggelighed, fokus på de berørtes retssikkerhedsgarantier og deres mulighed for at varetage sine interesser.

Har du ikke tidligere læst Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser, skal herfra lyde en opfordring til at gøre det. Uanset om du antages til at udføre en advokatundersøgelse, eller blot udfører arbejde som advokat, er der mange gode principper at hente fra vejledningen.

Vejledningen om advokatundersøgelser fra Advokatrådet fra september 2022 kan findes her.