20. april 2026

Domstolsstyrelsen: 21 % af alle straffesager ændres tæt på retsdato

En ny analyse fra Domstolsstyrelsen viser, at 79 % af straffesager ved retterne gennemføres som planlagt, mens 21 % enten udsættes eller omberammes tæt på den oprindelige retsdag.

Hvorfor ændres sagerne?

Den hyppigste årsag til udsættelse er 

  • behov for yderligere bevisførelse eller efterforskning (25 %)
  • udeblivelse (19 %)
  • sygdom (9 %)

Behovet for yderligere bevisførelse opstår blandt andet, når en tiltalt ændrer forklaring i retten. I sådanne tilfælde må anklagemyndigheden fremlægge yderligere beviser – ofte i form af vidner – hvilket kan føre til udsættelse.

De mest almindelige årsager til omberammelser er:

  • sygdom (21 %)
  • sagsprioritering (17 %)
  • lovligt forfald (17 %) 

Ifølge Domstolsstyrelsen er flere af årsagerne vanskelige at forudsige, og et vist antal ændringer må derfor forventes.

Konsekvenser for retssikkerheden

Omberammelser og udsættelser kan have betydning for både retssikkerheden og de involverede parter.

“Udsættelser og omberammelser har konsekvenser for både retssikkerheden og de involverede. Når sagsbehandlingstiden forlænges, kan vidner have sværere ved at huske, og den forurettede må vente længere på en afklaring,” siger udviklingsdirektør Merethe Eckhardt.

Ikke direkte sammenlignelig med tidligere analyse

Domstolsstyrelsen offentliggjorde senest en analyse om udsættelse af straffesager i 2021, men den kan ifølge styrelsen ikke sammenlignes direkte med den nye opgørelse.

Læs mere hos Domstolsstyrelsen

Se analysen her

Kurser i strafferet

Danske Advokater tilbyder løbende kurser i strafferet.

Se de aktuelle kurser her

Stine Rosenkilde
Kommunikations- og webkoordinator
Danske Advokater
Stine er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og skriver nyheder og artikler til hjemmesiden. Derudover administerer hun hjemmesider for specialforeningerne og står for at udsende deres nyhedsbreve.
Mette Hoeck
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Mette er ansvarlig for fagudvalgene for familiens retsforhold, konfliktløsning og strafferet og straffeproces. Derudover bidrager hun til diverse juridiske og fagpolitiske intiativer
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og forskellige brancherelevante nyheder i din indbakke.

Kontakt os