3. marts 2026
Ferieloven er ikke den rene badeferie, men en kompleks størrelse

Lisa Lykke er en erfaren advokat og associeret partner hos ØENS Advokatfirma med speciale i arbejds- og ansættelsesret, HR og compliance. Sammen med sin kollega, Henrik Karl Nielsen står hun bag bogen Ferieloven med kommentarer og Danske Advokaters nye kursus Ferieloven i dybden – juridisk korrekt håndtering i ansættelsesforholdet.
Selvom Lisa takkede ja til at skrive bogen under en ferie i Caribien, Anguilla, mens børnene legede i sandet, så er ferieloven ikke den rene badeferie, men derimod en yderst kompleks lov.
Hvor svært kan det være?
Ferieloven er i praksis langt mere kompleks, end mange forventer – særligt efter overgangen til samtidighedsferie og den tætte kobling til EU-retten.
Det afgørende er at forstå samspillet mellem optjening, afholdelse og afregning – og hvordan reglerne spiller sammen med sygdom, barsel, opsigelse og fritstilling. Mange fejl opstår, fordi man anvender “gammel praksis” på den nye ferielov eller overser EU-retlige krav. Selv mindre, administrative fejl kan få betydelige økonomiske konsekvenser, og derfor er korrekt varsling, dokumentation og timing helt centrale.
Ferieloven i dybden
Underviser Lisa Lykke fortæller:

Bliv bedre rustet til at styre uden om ferie-faldgruberne
Danske Advokaters nye kursus, der løber af stablen den 7. maj, giver deltagerne et juridisk solidt overblik over ferielovens centrale regler og deres betydning i ansættelsesforholdet og omsætter reglerne til praktisk anvendelse, så de trygt kan administrere og rådgive – og vigtigst af alt undgå at begå de fejl, der ofte fører til tvister og efterbetaling.
Lisa oplyser: ”Noget af det, jeg oftest oplever, er, at virksomheder tror, de “har styr på ferie” – indtil vi dykker ned i eksempelvis opsigelsessituationer eller længerevarende sygdom. Her opdager mange, at én enkelt forkert håndtering kan ændre hele det økonomiske opgør. Det er netop den slags situationer, vi gerne vil ruste deltagerne til at navigere sikkert i, før problemerne opstår.”

Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?
Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og forskellige brancherelevante nyheder i din indbakke.