9. september 2025
Finanslovsforslag 2026: De vigtigste ændringer for advokater og borgere
Regeringen præsenterede fredag den 29. august sit finanslovsforslag for 2026. Mens offentlighedens opmærksomhed især har rettet sig mod afgiftslettelser, forsvar, sundhed og dagtilbud, har Danske Advokater gennemgået de dele af forslaget, der har særlig betydning for retssamfundet og advokatbranchen. Det gælder ikke alene retssikkerhed, domstolene og adgang til advokatbistand, men også områder som tinglysning og ejendomstransaktioner, erstatning i straffesager samt de kommende forhandlinger om en flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.
Domstolene står over for et (fortsat) midlertidigt løft
Finanslovsforslaget for 2026 betyder, at domstolene fortsat får glæde af det økonomiske løft, som blev aftalt i den brede flerårsaftale om domstolenes økonomi 2024-2027. Bevillingen til Domstolsstyrelsen stiger til 168,1 mio. kr. i 2026, og pengene skal blandt andet bruges til at nedbringe sagsbehandlingstider, udvide retssalskapaciteten, styrke it-understøttelsen og støtte de nordatlantiske domstole. Men fra 2028 falder bevillingen markant, når de midlertidige tilskud udløber, og generelle rammereduktioner og effektiviseringskrav sætter ind.
Flere penge til fri proces og advokathjælp
Bevillingen til fri proces og advokathjælp stiger med godt 10 mio. kr. fra 2025 til 2026 og lander dermed på 626 mio. kr. Stigningen skyldes især, at staten forventer højere faktiske udgifter end tidligere forudsat. Samtidig afsættes der ekstra midler til en styrket indsats for ofre for seksuelle overgreb samt til nye opgaver efter Barnets Lov.
Opsøgende retshjælp – en styrkelse af indsatsen
Bevillingen til opsøgende retshjælp vokser markant – fra 2,8 mio. kr. til 10,6 mio. kr. Projekter som Gadejuristen og Stenbroens Jurister videreføres, og der tilføres 2 mio. kr. årligt i 2026-2028 til mobile rejsehold, som kan bringe juridisk rådgivning ud i hele landet. Hertil kommer 0,5 mio. kr. til advokatbistand i menneskeretlige sager og 0,3 mio. kr. til opsøgende retshjælp i Grønland. Offerrådgivningen styrkes desuden med 5 mio. kr. årligt fra 2026, men midlerne finansieres via Offerfonden.
Lavere afgifter på tinglysning og nye lempelser for virksomheder
Fra 1. januar 2026 sænkes den variable afgift på pant i fast ejendom fra 1,45 % til 1,25 %, hvilket giver en lettelse for både boligejere og virksomheder, når lån skal optages eller omlægges. Skatteministeriet vurderer, at det vil koste staten ca. 295 mio. kr. i tabte indtægter. Samtidig ændres reglerne om sampantsætning, så virksomheder – herunder elnetvirksomheder – ikke længere skal betale afgift af hele lånets hovedstol, hver gang de føjer en ny ejendom til et eksisterende pant. Derudover fritages små transformerstationer fremover fra tinglysning, da de anses som driftsmateriel. På trods af disse lempelser forventer staten stadig indtægter på 6,7 mia. kr. fra tinglysningsafgifter i 2026.
Videreførelse af erstatning ved strafforfølgning
Der er afsat 52,9 mio. kr. til erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Beløbet ligger på stort set samme niveau som de foregående år (50,6 mio. kr. i 2023, 51,6 mio. kr. i 2024 og 51,2 mio. kr. i 2025) og udgør derfor en videreførelse af det eksisterende bevillingsniveau, justeret i takt med forventede udgifter. Det sikrer, at borgere, som uberettiget retsforfølges, fortsat kan opnå erstatning.
Forhandlinger om flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden
Der er afsat en reserve på godt 3,2 mia. kr. i 2026, stigende til knap 4,8 mia. kr. i 2029, til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Forhandlingerne er netop sat i gang mellem justitsministeren og Folketingets partier. Regeringen foreslår bl.a. at afsætte 100 mio. kr. årligt til løn efter det første praktikforløb på politiuddannelsen og har varslet et særligt fokus på bekæmpelse af kvindedrab i aftalen.
