Flere penge til justitsområdet i Nordatlanten – rækker det?

Regeringen har besluttet, at Grønland og Færøerne får en ekstra bevilling på hhv. 850 og 120 mio. kr., der skal styrke justitsområdet i Nordatlanten. Pengene gives i perioden 2026-2030 og skal bruges til styrkelse af politi og anklagemyndighed og digitalisering af hele retssystemet. Herudover skal PET’s indsat på både Færøerne og Grønland styrkes, ligesom databeskyttelse får større fokus. 

Vi har talt med advokat Alfred Petersen fra Færøerne, der også har en plads i Danske Advokaters repræsentantskab og med advokat Britta Keldsen fra Grønland, der er medlem af Danske Advokaters bestyrelse.

Grønland har brug for et gennemtænkt løft

Ifølge Britta Keldsen falder pengene fra justitsministeriet på et tørt sted:

”I Grønland har vi retssikkerhedsmæssigt ikke brug for ekstrabevillinger - vi har brug for et gennemtænkt løft af det samlede justitsområde, og det kommer ikke til at ske alene med 850 millioner kroner “ekstra” til Grønland. Der er brug for meget større visioner og reel politisk agt, magt og vilje til at bringe Grønland inden for skiven rent retssikkerhedsmæssigt, og her er hverken en undskyldning eller 850 millioner kroner nok. Danmark bliver nødt til at gentænke hele finansieringen af Grønland og selvfølgelig særligt den del af finansieringen, der er et direkte dansk finansieringsmæssigt anliggende, som retsvæsenet har været siden koloniseringen i 1721. Jeg ser det mere som en delvis kompensation for et gennem mange år underfinansieret område.” 

Bevillingerne til det grønlandske justitsvæsen har ifølge Britta Keldsen i mange år ikke været tilpasset de reelle forhold og behov:

”At opretholde et justitsvæsen, der matcher niveauet i Skandinavien med de ressourcer, vi har til rådighed og med den demografi (kun luft- og vandveje mellem byer og bygder), der er i Grønland, koster mange penge. Vi ser et kæmpe efterslæb, der i min optik kaster nogle ret grimme retssikkerhedsmæssige og arbejdsmiljømæssige skygger af sig. Det synes jeg helt ærligt ikke, at Danmark kan være bekendt”, fortæller Britta. 

Britta Keldsen glæder sig over, at der forventes at komme en ny bistandsadvokatordning, der løfter niveauet væsentligt fra den nuværende ikke så velfungerende ordning. 

Flere juridisk uddannede i retssystemet

Advokat Britta Keldsen håber også, at der kommer til at ske en større professionalisering af retsvæsenets aktører således, at der kommer flere juridisk uddannede dommere, anklagere og forsvarere. 

”Det hører sig simpelthen ikke til i 2025, at vi fortsat ikke har juridisk uddannede dommere i hverken kriminalsager eller i ægteskab- og familieretlige sager i Grønland. Det er simpelthen retssikkerhedsmæssigt under niveau. Det bliver også spændende at se, om PET får en større og mere permanent tilstedeværelse i Grønland med vedtagelsen af den nye PET-lov. Pilen peger på Grønland - og det er måske også ved at være på tide”, slutter Britta. 

Glæde over bevillingen til det færøske retssystem

Advokat Alfred Petersen fortæller, at Advokatfelag Føroya, som varetager færøske advokaters interesser over for færøske og danske myndigheder, og som han er formand for, i mange år har arbejdet for at ajourføre lovgivningen, således at færøske advokater er på lige fod med danske advokater. Han hilser de 120 mio. kr. til det færøske retssystem meget velkommen.

Om situationen på Færøerne fortæller Alfred Petersen:

“De færøske advokaters problem har været, at dansk lovgivning ikke har været ajourført på Færøerne. Derfor har færøske advokater været ca. 10 år bagud i forhold til vores danske kollegaer på det lovgivningsmæssige område. For at forbedre forholdene er bl.a. retsplejeloven for Færøerne ajourført i samarbejde med færøske myndigheder sammen med Justitsministeriet. Føroya Advokatfelag havde et medlem i arbejdsgruppen. Det færøske retsvæsen adskiller sig ikke meget fra det danske. Grænsen for anvendelse af domsmænd i straffesager er anderledes end i Danmark, men ellers svarer strafferetsplejen og civilretsplejen i det væsentlige til reglerne i Danmark. Den største forskel i dag findes vel på skifteområdet, hvor vi på Færøerne stadig bruger den gamle skiftelov og ikke dødsboskifteloven”.

Behov for digitalisering i retsvæsenet på Færøerne

De mange penge, der nu bliver bevilget til retsvæsenet på Færøerne, skal anvendes til udvikling og implementering af digitale løsninger og nye sagsbehandlingssystemer, der skal erstatte de nuværende med henblik på, at retten på Færøerne fremover skal have de samme systemer, som retterne i Danmark har, herunder “Minretssag”.

“Retten på Færøerne og Advokatfelag Føroya har arbejdet for denne sag igennem flere år. Det er helt afgørende, at retten får digitale løsninger, der giver retten mulighed for at være en del af det digitale samfund på Færøerne, og at retten kan tilbyde samme digitale løsninger, som borgerne i samfundet er vant til at anvende alle andre steder. Med de nye sagsbehandlingssystemer og digitale løsninger i øvrigt kan retten effektivisere sagsgang og give borgerne hurtigere og bedre service. Så for os at se, giver indsatsområderne, som pengene gives til, god mening både for advokater og borgere på Færøerne”, slutter Alfred.

Fakta om advokater på Færøerne:

I dag er der 31 advokater og to fuldmægtige på 10 advokatkontorer på Færøerne. Der er 4 enkeltmandskontorer og 4-6 i gennemsnit på de andre kontorer. Alle advokater er færinge og har jurdisk eksamen fra Danmark.

Fakta om advokater på Grønland:

I dag er der 16 advokater og 6 advokatfuldmægtige og en jurist fordelt på fem advokatkontorer i Grønland. Fire af advokaterne er bosat i Danmark.