18. november 2025

H. G. Carlsen prisen går til advokat Jens Lund Mosbek

Fra venstre: Sabine Shin-Ja Buhl, Jens Lund Mosbek og Børge Dahl.

Foreningen AnsættelsesAdvokater har valgt at uddele H. G. Carlsen prisen for 2025 til advokat Jens Lund Mosbek.

Jens Lund Mosbek har i mange år beskæftiget sig med det arbejds- og ansættelsesretlige område på et højt fagligt niveau. Han har som partner været med til at udvikle arbejds- og ansættelsesret som et selvstændigt kompetenceområde i et af landets største advokatfirmaer og er en anerkendt procesadvokat, der har ført sager for både private og offentlige arbejdsgivere ved danske domstole i alle instanser, ved Arbejdsretten og voldgiftsretter og ved EU-Domstolen.

Jens Lund Mosbek har været en central ressource i formidling af juridisk viden, bl.a. i kurser om incitamentsordninger, pensionsordninger og overenskomstforhold. Han har desuden haft fokus på den internationale ansættelsesret, herunder gennem deltagelse i internationalt foreningsarbejde. Han er medforfatter på det centrale værk Direktørkontrakten, ligesom han har skrevet om aktieaflønning. Han har taget sin tørn for samfundet ved af Justitsministeriet at være udpeget som udspørger for først Irak- og Afghanistankommissionen og sidenhen Kommissionen om SKAT. 

Prisuddelingen fandt sted fredag den 14. november på AnsættelsesAdvokaters efterårsseminar.

Helene Jensen
Arrangementskoordinator
Danske Advokater
Helene er ansvarlig for af foreningsarrangementer. Desuden er hun koordinator for Ansættelsesadvokater og Dalila.
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og forskellige brancherelevante nyheder i din indbakke.

Kontakt os