30. juni 2025
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og elsikkerhedsloven (hurtigere arealerhvervelse og styrkede borgerrettigheder)
Overordnet set finder Danske Advokater det rimeligt, at Energinet har de samme muligheder for ekspropriation som andre offentlige myndigheder.
Følgende giver dog anledning til bekymring:
- At det ikke er en forudsætning, at ekspropriation alene kan foretages i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at indgå en frivillig aftale med den berørte borger
- At man på forhånd definerer, at mindre anlæg ikke kan give nabogener
- At ministerens tilladelser eller afslag på ekspropriation ikke kan indbringes for anden offentlig myndighed
- At muligheden for at gå til voldgift for at fastsætte erstatningens størrelse ved frivillig aftale ændres til ulempe for ejere, der rammes af ekspropriation
- At borgere, der berøres af lovændringen, kan rammes af uventede skattesmæk, hvis ikke de er opmærksomme på lovændringen

Annette Lerche
Specialkonsulent