19. august 2025
Høringssvar over udkast til betænkning 1586/2025 om revision af fondsloven
Danske Advokater bakker op om betænkningen og støtter generelt revisionen af fondsloven.
Danske Advokater har været repræsenteret i udvalget, og synes at udvalget har ramt en udmærket balance mellem at sikre det nødvendige handlerum, de særlige hensyn til disse fondes karakteristika, behovet for lidt flere regler at henholde sig til og lade sig vejlede af, også med referencer til reglerne for erhvervsfondsloven.
Danske Advokater bemærker særligt anbefalingen om at ændre lov om erhvervsdrivende fonde, så Civilstyrelsens samtykke ved formålsændringer og opløsning ikke længere skal være et krav. Det er positivt, at anbefalingen tager højde for det væsentlige ressourcetræk, som den nye lov for de ikke-erhvervsdrivende fonde vil afføde på Civilstyrelsen, og at det derfor anbefales, at dobbeltmyndighedskontrollen i lov om erhvervsdrivende fonde fjernes.
