20. august 2025

Høringssvar til høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne

I høringssvaret fremsætter Danske Advokater blandt andet følgende anbefalinger for at forbedre retssikkerhed og klarhed i reglerne.

  • Foreløbige beskatningsgrundlag bør være tilgængelige for ejere: Danske Advokater støtter at forbedrede muligheder for at ansætte foreløbige beskatningsgrundlag, men anbefaler, at ejendomsejere altid skal kunne kræve et korrekt foreløbigt grundlag, også for grundskyld.
  • Krav om ret til foreløbigt beskatningsgrundlag: Danske Advokater foreslår en regel, der sikrer ejere ret til at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag, hvis det mangler eller er fejlbehæftet, udover at Skatteforvaltningen kan fastsætte sådanne i særlige tilfælde.
  • Regler for ophør og ændring af samvurderinger: Lovforslaget fastlægger prioriteret rækkefølge for, hvilken ejendom der viderefører det oprindelige KE-og VEI-nummer ved ophør af samvurdering, men Danske Advokater anbefaler, at den oprindelige ejer får frit valg for fx at sikre bedre retssikkerhed.
  • Kritik af justering af revisionsreglerne: Danske Advokater påpeger, at revisionsreglerne for 2022-, 2023- og 2024- vurderingerne især kan stride mod grundsætningen om ligebehandling, og anbefaler, at skattemæssige virkninger af ekstraordinær genoptagelse og revision harmoniseres.

 Læs høringssvaret her.

Susanne Maria Bager
Juridisk konsulent
Foreningen af Danske Skatteadvokater, fagudvalg. Juridiske og fagpolitiske initiativer.
Kontakt os