23. juni 2026

Kan sager omfattet af fri proces og retshjælpsforsikring bidrage til advokatfuldmægtiges retssagsprøve?

Mange advokatvirksomheder oplever, at det er blevet vanskeligere at finde egnede retssager til advokatfuldmægtiges retssagsprøve. Det betyder, at flere advokatfuldmægtige i dag vælger den fiktive retssagsprøve frem for den praktiske prøve ved domstolene.

Samtidig kan borgere opleve udfordringer med at finde en advokat, der fører sager omfattet af fri proces eller retshjælpsforsikring.

Danske Advokater undersøger derfor, om der er grundlag for en model, som kan bidrage til at løse begge udfordringer. Tanken er at afdække, om flere sager omfattet af fri proces og retshjælpsforsikring kan bringes i spil hos advokatvirksomheder med advokatfuldmægtige og dermed både styrke fuldmægtigenes adgang til værdifuld retssagserfaring og forbedre borgernes adgang til kvalificeret advokatbistand.

Vi har brug for input fra dig!

For at kvalificere arbejdet har vi brug for input fra advokatvirksomhederne. Vi håber derfor, at du vil besvare vores korte spørgeskema, som tager højst 5 minutter at besvare.

Besvar spørgeskemaet her

Før vi går videre med arbejdet, har vi brug for input fra dig. Vi ønsker blandt andet at blive klogere på:

  • i hvilken grad manglen på egnede retssager opleves som en udfordring
  • erfaringer med sager omfattet af fri proces og retshjælpsforsikring
  • hvilke sagstyper der vil være relevante i en eventuel ordning
  • hvilke muligheder og udfordringer virksomhederne ser i en sådan model

Dit svar vil indgå i det videre arbejde med at vurdere, om der er grundlag for at udvikle et initiativ på området.

Danielle Andrea Løw
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Danielle er ansvarlig for fagudvalgene for advokatret og -etik, klima og sikkerhed og beredskab samt retssikkerhedsudvalget. Derudover bidrager hun til en række juridiske og fagpolitiske initiativer.
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og brancherelevante nyheder i din indbakke.

Kontakt os