21. maj 2025

Lidt svar på uddybende spørgsmål om samleklientkonto

Lovforslaget L193, som indeholder forslaget om ID-oplysninger og samleklientkonto (§ 38 b), blev fremsat onsdag den 9. april 2025 og forventes 3. behandlet i Folketinget den 11. juni. Se lovforslaget her.

Som led i lovbehandlingen er der stillet en række spørgsmål til Erhvervsministeren om den kommende § 38 b i hvidvaskloven. Vi kan særligt henvise til spørgsmål og svar nr. 2-10 og 14-16, som kan læses på FT.dk her

Af svarene fremgår bl.a.:

  • Svar 2. Er advokatens klient et børsnoteret selskab, vil advokatens behandling af selskabets betroede midler på en samleklientbankkonto ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i hvidvasklovens § 38 B.
  • Svar 3: I tilfælde, hvor der indsættes midler på en samleklientbankkonto, som ikke er modtaget som led i advokatvirksomhed, og som derved ikke vedrører advokatens klienter, vil midlerne ikke være at betragte som betroede midler. Behandlingen af midlerne på samleklientbankkontoen vil derfor ikke være omfattet af de foreslåede regler.
  • Svar 5: Forslaget er ikke til hinder for, at advokater straks efter videregivelse af id-oplysninger og kontroldokumenter til pengeinstitutterne kan overføre midler til og fra samleklientbankkontoen.
  • Svar 14: § 38 b omfatter ikke oplysninger til bankens sanktionsscreening.

 Læs mere om de nye regler om samleklientkonto her.

Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Charlotte er juridisk konsulent for fagudvalgene for ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask og it-ret. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv, og så er hun ansvarlig for Danske Advokaters AI-arbejdsgruppe.
Kontakt os