7. oktober 2025

Lovprogram 2025/2026 – fagudvalg for databeskyttelse

Der er flere lovforslag på lovprogrammet, der lægger op til videre beføjelser for myndighederne til at indhente og behandle borgernes data, hvilket griber ind i retten til privatliv. Fagudvalget kommer til at have fokus på at lovgivningen sikrer en klar og forudsigelig balance mellem hensynet til national sikkerhed og borgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatliv og retssikkerhed.

5 høringer på lovprogrammet til fagudvalget for databeskyttelse. 

 Prioriterede høringer

  1. PET-loven

Ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.)

  1. FE-loven

Ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om beskyttelse af whistleblowere og lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (Styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste samt bistand fra teleudbydere)

  1. AI-loven

Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (AI-loven)

Lovforslaget har til formål at sikre en effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kunstig intelligens. Forordningen er direkte gældende i Danmark, men for at sikre en effektiv anvendelse af forordningen er det nødvendigt at supplere dens bestemmelser på en række områder. Dette omfatter bl.a. udpegning af kompetente myndigheder, processuelle bestemmelser samt tildeling af håndhævelsesbeføjelser. Loven vedrører tilsynet med forbudte former for AI-praksis, krav til højrisiko-AI-systemer samt gennemsigtighedsforpligtelserne.

Øvrige høringer

Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Finansiering af Teleankenævnet, teleudbydernes bistand til politiet, tildeling af nummerressourcer til ikke-offentlige elektroniske kommunikationsnet, videregivelse af nummeroplysningsdata, midlertidige afgørelser m.v.)

Lovforslaget har til formål at sikre den fortsatte drift af Teleankenævnet, at alle teleudbydere bliver omfattet af forpligtelsen til at indrette udstyr, der sikrer, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v., at give myndigheder og virksomheder, der anvender private net, adgang til nærmere afgrænsede nummerressourcer, at give slutbrugere bedre kontrol over, hvad deres nummeroplysningsdata anvendes til, at give myndighederne mulighed for under ekstraordinære omstændigheder at træffe midlertidige afgørelser samt at gennemføre andre justeringer af loven for fortsat at sikre konkurrencen og beskytte brugernes interesser på telemarkedet.

Ændring af ældreloven (Udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen)

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen, herunder til beslutningsstøtte m.v. Det er hensigten med lovforslaget at sikre et klart hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysninger i sådanne digitale løsninger, der bl.a. vil kunne bidrage til at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i ældreplejen.

 Høringer vi allerede har svaret på

Høringssvar over ændring af FE-loven (styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste samt bistand fra teleudbydere)

 

Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Charlotte er juridisk konsulent for Danske Insolvensadvokater, Danske IT-advokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene for ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens, it-ret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv, og så er hun ansvarlig for Danske Advokaters AI-arbejdsgruppe.
Kontakt os