6. oktober 2026
Lovprogram 2026/2027 – fagudvalg for databeskyttelse
På databeskyttelsesområdet præger AI og digital sikkerhed lovåret med forslag om AI-tilsyn, hjemmel til offentlig brug af AI og cyberrobusthed. Hertil kommer styrket tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste, rammer for teleudbyderes bistand og brug af kommunikationsoplysninger mod digital svindel.
Prioriterede forslag
AI-loven. Fremsættelse i oktober. Loven vedrører tilsynet med forbudte former for AI-praksis, gennemsigtighedsforpligtigelser samt krav til højrisiko-AI-systemer. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 111 fra folketingsåret 2025/26 (1. samling).
Lov om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste og bistand fra teleudbydere. Fremsættelse i oktober. Lovforslaget har til formål at styrke tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste. Endvidere skabes med lovforslaget klare rammer for teleudbyderes bistand til Forsvarets Efterretningstjenestes indhentning, herunder skabe mulighed for at påbyde teleudbydere at yde sådan bistand. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 87 fra folketingsåret 2025/26 (1. samling).
Lov om offentlige myndigheders og organers udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger (AI hjemmelsloven). Fremsættelse i november. Lovforslaget har til formål at skabe en generel databeskyttelsesretlig hjemmel, der samtidig giver et tydeligere retsgrundlag for offentlige myndigheders og organers mulighed for at udvikle og anvende AI-systemer ved behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen for at understøtte myndighedernes og organernes opgavevaretagelse efter anden lovgivning.
Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om cyberrobusthed Fremsættelse i december.
Lovforslaget har til formål at indføre de supplerende bestemmelser, der er nødvendige for at forordningen om cyberrobusthed kan finde anvendelse i Danmark. Det drejer sig bl.a. om regler om udpegning af kompetente myndigheder på området, regler om markedsovervågning samt indførelse af straffebestemmelser for overtrædelse af forordningens regler.Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Fremsættelse i februar.
Lovforslaget har til formål at etablere et klart retligt grundlag for, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationstjenester kan behandle oplysninger om elektronisk kommunikation med henblik på at identificere, forebygge og blokere digitale svindelforsøg.
Øvrige forslag
Lov om ændring af PNR-loven (Ændring af reglerne for myndighedernes indsamling og opbevaring af passagerlisteoplysninger m.v.) Fremsættelse i oktober.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændringer af dansk ret for at sikre overensstemmelse med EU-retten, navnlig EU-Domstolens praksis. Det foreslås blandt andet at ændre PNR-loven, således at rammerne for, hvordan myndighederne indsamler, opbevarer, anvender og deler PNR-oplysninger bringes i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-817/19. Denne del af lovforslaget er en genfremsættelse af L 119 fra folketingsåret 2025/26 (1. samling).Styrkelse af den digitale inklusion for borgere, mulighed for øget digital kommunikation for grønlandske virksomheder og rigsmyndighederne på Færøerne og i Grønland m.v. Fremsættelse i december.
Lovforslaget har til formål at styrke den digitale inklusion for borgere og styrke retssikkerheden, ligesom lovforslaget vil etablere mulighed for øget digital kommunikation for grønlandske virksomheder og rigsmyndighederne på Færøerne og i Grønland. Lovforslaget indeholder konkret en præcisering af Digitaliseringsstyrelsens rolle som databehandler for opbevaring af offentlige afsenderes meddelelser, mulighed for frivillig tilslutning af grønlandske virksomheder, ny fuldmagtsadgang til Digital Post og sletning af meddelelser i Digital Post i særlige tilfælde. Endelig foreslås det, at der tilføjes en anordningshjemmel med henblik på tilslutning af rigsmyndighederne på Færøerne og i Grønland.Ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning m.v. Fremsættelse i december.
Lovforslaget har bl.a. til formål at modernisere og lette domstolenes arbejdsgange i forbindelse med udarbejdelsen af retsbøger ved at indføre mulighed for lydoptagelse med henblik på transskription af retsmøder.Lov om platformsarbejde. Fremsættes i februar.
Lovforslaget skal implementere direktiv 2024/2831 om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde, som har til formål at forbedre arbejdsvilkår og databeskyttelse for personer, der udfører platformsarbejde.Lov om en aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester. Fremsættelse i februar.
Lovforslaget har til formål at indføre en national aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester med henblik på, at børns sociale mediedebutalder skal hæves. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Kids Act., som er i samtidig høring i oktober.Ændring af arkivloven (Ændring af regler for egenacces, ændring af regler for samtykke i forbindelse med udlevering af ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier samt konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger) Fremsættelse i februar.
Lovforslaget har til formål at gennemføre initiativer fra det statslige arbejdsprogram samt regelforenkle og sanere arkivloven.Lov om supplerende bestemmelser til forordning om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse i mennesker (SoHO-loven) Fremsættelse i februar.
Lovforslaget har til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2024/1938 om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse i mennesker (SoHO-forordningen). Samtidig videreføres og moderniseres en række nationale regler for at opretholde det nuværende kvalitets- og sikkerhedsniveau i Danmark af hensyn til patientsikkerheden.Lov om digitalt system til anmeldelse af flyveplaner for droneoperationer, bemyndigelse til at fastsætte regler om groundhandling af luftfartøjer, safetyafgiften, øget digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling m.v.) Fremsættelse i februar.
Lovforslaget har til formål at præcisere og udbygge regler på luftfartsområdet samt at styrke Trafikstyrelsens myndighedsudøvelse og digitale sagsbehandling.
Høringer, vi allerede har svaret på
Høringssvar over ændring af FE-loven (styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste samt bistand fra teleudbydere). Se høringssvar.
Høringssvar fra Danske Advokater, da lovforslaget var i høring inden valget. Loven er i ny høring med høringsfrist den 12. oktober 2026. Se høringssvar.
Høringssvar over AI-loven. Høringssvaret blev sendt i oktober 2025. Se høringssvar.

Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?
Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og brancherelevante nyheder i din indbakke.