2. marts 2026

Medlemsmøder: Forebyggelse af sexisme – fra intention til handling

Et sundt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Det kræver opmærksomhed, mod og vilje til at gøre noget – også når det er ubehageligt. 

I 2020 nedsatte Danske Advokater en arbejdsgruppe om sexisme og seksuelle krænkelser i advokatbranchen. Rapport om sexisme i advokatbranchen fra 2021 gjorde det klart: Forebyggelse er ikke et projekt med en slutdato. Det er et fælles ansvar, der kræver vedvarende fokus og konkrete handlinger. 

Spørgsmålet er ikke, om vi vil have en branche fri for sexisme. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer derhen. 

På medlemsmøderne i marts 2026 sætter vi igen fokus på arbejdsgruppens anbefalinger og de værktøjer, der hjælper jer med at forebygge og håndtere krænkende adfærd i hverdagen i advokatvirksomhederne. 

Møderne er gratis og forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet til 3 kursuspoint. 

Datoer:

  • 17. marts – Aalborg
  • 18. marts – Aarhus (venteliste) og Kolding
  • 25. marts – København (venteliste)
  • 26. marts – Næstved 

Alle ansatte i medlemsvirksomheder er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Læs mere om øvrige initiativer for en attraktiv branche.

Se også videoen: Forebyg sexisme og krænkende adfærd med Danske Advokaters værktøjer

Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Charlotte er anvarlig for fagudvalgene for ansættelsesret, databeskyttelse, hvidvask og teknologi. Derudover bidrager hun til en række juridiske og fagpolitiske initiativer.
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og forskellige brancherelevante nyheder i din indbakke.

Kontakt os