9. september 2025

Ny juridisk konsulent med fokus på familieret

Danske Advokater har netop budt velkommen til to nye medarbejdere – og den første, vi gerne vil præsentere, er Mette Hoeck, der er ansat som juridisk konsulent med særligt fokus på familieretten.

Mette kommer med solid erfaring fra advokatbranchen. Hun har de seneste år drevet egen advokatvirksomhed, hvor hun primært har beskæftiget sig med familie- og arveretlige samt øvrige privatretlige sager. Hun er uddannet hos Advodan i Køge og har desuden arbejdet hos DreistStorgaard i Køge.

Om sit nye arbejde i Danske Advokater fortæller Mette: ”Som juridisk konsulent bliver mit ansvarsområde alt, der vedrører familiens retsforhold, straffe- og procesret samt mediation.” 

Privat bor Mette i Køge sammen med sin 16-årige datter. Fritiden går blandt andet med husprojekter og gode stunder med venner – og når lejligheden byder sig, kan man finde hende på dansegulvet i København, hvor hun dyrker bachata, en energisk pardans med rødder i Den Dominikanske Republik.

Vi glæder os til i næste uge at præsentere vores anden nye medarbejder. 

Mette Hoeck
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Mette er ansvarlig for fagudvalget for strafferet og straffeproces, fagudvalget for familieret, arveret- og dødsboskifte samt fagudvalget for procedure. Derudover bidrager hun til diverse juridiske og fagpolitiske intiativer
Kontakt os