12. september 2025
Ny juridisk konsulent med fokus på konkurrenceret, selskabsret og insolvensret

Hos Danske Advokater er vi glade for at byde velkommen til Hakop Muradian, som er startet som juridisk konsulent med ansvar for fagudvalgene for konkurrenceret, selskabs- og finansieringsret samt insolvensret.
Han ser frem til at samarbejde med udvalgene og bidrage til at styrke arbejdet på disse områder.
Hakop er uddannet jurist fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling i Erhvervsministeriets kontor for jura og statsstøtte. Her har han arbejdet indgående med det finansielle og erhvervsretlige område – blandt andet med EU-retssager, statsstøtte og EU-institutionernes samspil med nationale myndigheder.
Derudover underviser Hakop i institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret på Københavns Universitet. Undervisningen giver ham energi og faglig motivation, fordi han værdsætter dialogen med de studerende og de juridiske diskussioner, der udspringer heraf.
Hakop bor på Østerbro og bruger fritiden på venner og familie – og på at spille fodbold.
