6. oktober 2026
Nyt lovår: Danmark prioriterer ikke domstolene - ventetider vokser
Folketinget er åbnet, og et nyt lovår er skudt i gang.
For os i Danske Advokater er der nok at tage fat på. Ikke mindst når det gælder domstolene.
Nye tal viser, at Danmark gennem en længere årrække er sakket bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, når det gælder prioriteringen af domstolene med øgede ventetider og begrænsninger i adgangen til retfærdighed til følge.
I 2010 brugte Danmark cirka 660 kroner pr. indbygger på domstolene. Dengang lå vi omkring 5 procent over EU-gennemsnittet. I 2024 bruger Danmark cirka 825 kroner pr. indbygger, mens EU-gennemsnittet er steget til cirka 980 kroner.
Det betyder, at Danmark nu ligger omkring 16 procent under EU-gennemsnittet.
Det er en kedelig og ærgerlig udvikling for et land, som bryster sig af at være et stærkt retssamfund.
Domstolene skal løftes
I den kommende folketingssamling vil Danske Advokater arbejde med den problemstilling.
Den nuværende flerårsaftale for domstolene løber til og med 2027, og næste efterår skal der forhandles en ny aftale. Men hvis vi skal have løst de grundlæggende udfordringer med blandt andet lange ventetider, skal arbejdet begynde nu.
Tallene viser, at udfordringen ikke alene handler om enkeltsager eller midlertidige pukler. Den er mere grundlæggende. Gennem mange år har andre europæiske lande øget deres investeringer i domstolene markant mere, end vi har gjort i Danmark.
De danske udgifter er steget med 25 procent siden 2010. I EU er de i gennemsnit steget med 56 procent. Ser vi på lande som Tyskland og Holland, bruger de i dag henholdsvis omkring 75 og 63 procent mere pr. indbygger på deres domstole end Danmark.
Danmark er med andre ord sakket bagud.
Hvis vi vil have et velfungerende retsvæsen med kortere ventetider og dygtige dommere, kræver det ressourcer. Derfor skal den kommende flerårsaftale ikke alene handle om at holde hånden under det nuværende niveau. Vi skal have ambitioner om et reelt og varigt løft.
For lange ventetider er ikke bare et spørgsmål om effektivitet. Det er et spørgsmål om retssikkerhed.
En borger eller virksomhed, der har brug for domstolenes hjælp, skal ikke vente urimeligt længe på en afgørelse. Det samme gælder selvfølgelig den forurettede eller tiltalte i en straffesag.
Ny regulering af advokatbranchen
Lovprogrammet lægger også op til, at der i 4. kvartal 2026 fremsættes et lovforslag om ændring af advokatreguleringen.
Det bygger på arbejdet i udvalget om Advokaten anno 2026, hvor Danske Advokater har deltaget. Her har vores fokus været at varetage advokatbranchens interesser set fra de virksomheder, der driver advokatvirksomhed. Det handler blandt andet om at gøre det lettere, mere enkelt og billigere at drive advokatvirksomhed i Danmark.
Der er mange gode elementer i det arbejde, og Danske Advokater vil følge lovforslaget tæt og arbejde for, at politikerne tager udvalgets anbefalinger til sig.
Det bliver ikke nødvendigvis en enkelt sag. Der er blandt andet spørgsmål om ejerskab af advokatvirksomheder, aktive og passive investeringer i advokatbranchen, der skal drøftes. Det kan også tænkes, at eksempelvis forsikringsselskaber eller fagforeninger kan en have interesse i andre modeller for regulering af, hvordan der må bedrives uafhængig advokatvirksomhed.
Derfor bliver ændringen af advokatreguleringen en vigtig og spændende politisk sag for Danske Advokater i det kommende lovår.
Bedre balance mellem borger, virksomhed og stat
Et andet vigtigt spor i det nye lovår er forholdet mellem borgeren og staten.
Regeringen vil gennemføre en samlet reform af retshjælpssystemet for at styrke borgernes retssikkerhed og sikre en mere lige adgang til at få prøvet sin sag ved domstolene. Samtidig er ambitionen at skabe en bedre balance mellem parterne i retssager, herunder når borgere eller virksomheder møder staten eller offentlige myndigheder som modpart.
Det er vigtigt.
For staten står som udgangspunkt stærkt, når en borger eller virksomhed møder den i retten. Den har ressourcerne, tiden og adgangen til juridisk bistand. Hvis vi mener det alvorligt, når vi taler om retssikkerhed, skal der også være en reel mulighed for at få sin sag prøvet.
Derfor ser vi frem til arbejdet med reformen af retshjælpen. Nu handler det om at sikre, at reformen faktisk fører til konkrete forbedringer.
Det gælder også arbejdet med sagsomkostninger og salærtakster. Hvis det økonomiske regnestykke betyder, at en borger eller mindre virksomhed i praksis ikke tør føre en berettiget sag, har vi ikke den balance, regeringen selv efterlyser.
Lovåret bliver også vigtigt for statens juridiske indkøb. Lovprogrammet lægger op til, at lovforslaget om etableringen af den nye Statsadvokat fremsættes allerede i november. Danske Advokater har netop afgivet høringssvar, hvor vi støtter etableringen, men samtidig peger på behovet for justeringer. Se her.
Vores fokus er fortsat at sikre en god opstart af den nye funktion og samtidig vise, at der er mange dygtige advokatvirksomheder, som kan løfte statens behov for juridisk rådgivning.
Høje forventninger til den nye justitsminister
Det nye lovår bliver samtidig Nicolai Wammens første som justitsminister. Han overtog posten i juni efter Peter Hummelgaard, der i stedet blev finansminister.
Som en meget rutineret minister og centralt placeret person i Socialdemokratiet har vi høje forventninger til den betydning, Nicolai Wammen kan få for retsområdet. Både domstolene og retshjælpen kræver politisk prioritet, økonomisk tyngde og en sikker hånd på rattet.
Hvis vi skal have et mere velfungerende retsvæsen, kræver det også penge. Som tidligere finansminister har Wammen en vis erfaring med, hvordan man får fat i dem.
Samtidig er det positivt, at Peter Hummelgaard nu er finansminister. Han kender retsområdet indgående efter sine år som justitsminister, og det er ikke uvæsentligt, når der skal prioriteres midler til et område, der i mange år har været under pres.
Nu begynder arbejdet
Regeringen skriver selv i regeringsgrundlaget, at et stærkt retssamfund handler om mere end strafferet. Det handler også om grundlæggende rettigheder og retssikkerhed for borgere og virksomheder.
Det er et godt udgangspunkt, men de nye tal viser også, hvor stort et efterslæb vi skal indhente. Så når et nyt lovår nu er skudt i gang, er vores besked klar:
Danmark er sakket bagud på domstolene. Nu skal vi i gang med at indhente det forsømte.
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?
Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og brancherelevante nyheder i din indbakke.