1. september 2026

Nyt medlemstilbud: Få adgang til legal AI med Legora

Danske Advokater har indgået et nyt partnerskab med Legora - en AI-platform udviklet specifikt til juridisk arbejde og særligt interessant for vores medlemsvirksomheder med op til 50 advokater.

AI fylder stadig mere i advokatbranchen. Mange af de større advokatvirksomheder har allerede investeret betydelige ressourcer i at undersøge og tage nye AI-værktøjer i brug, mens det for mindre og mellemstore virksomheder kan være vanskeligere at finde en god vej ind i teknologien.

En kortere vej til AI

”De mindre og mellemstore advokatvirksomheder ikke nødvendigvis de samme ressourcer som de største huse til selv at afsøge markedet for AI- løsninger. Danske Advokater kan være med til at gøre vejen lidt kortere,” siger Line Krener Balling, chef for medlemsservice og kommerciel udvikling i Danske Advokater.
Som medlemsvirksomhed får du adgang til helt særlige medlemsvilkår hos Legora. Danske Advokater og Legora udvikler desuden praktisk og operationelt materiale, der kan hjælpe advokatvirksomheder med at arbejde mere struktureret med AI og komme godt i gang med teknologien.

Mere end blot en medlemsrabat

Partnerskabet handler om langt mere end medlemsrabat.

”For os er det vigtigt, at et medlemstilbud som dette giver medlemmerne mere end en fordelagtig pris. Derfor kombinerer vi tilbuddet med en praktisk guide, træningsmateriale og et webinar, som kan hjælpe virksomhederne godt i gang,” siger Line Krener Balling.

Samarbejdet med Legora er en del af Danske Advokaters bredere arbejde med AI og legal tech. Vi vil fortsat udvikle fagligt indhold og aktiviteter på området og samtidig se på, hvordan vi gennem relevant samarbejde kan give medlemmerne adgang til konkrete værktøjer, viden og praktisk hjælp.

Mød Legora på webinar den 15. september

Den 15. september inviterer vi dig til webinar med Legora. Her får du en introduktion til platformen og ser konkret, hvordan du kan bruge teknologien i dit daglige juridiske arbejde.

Tilmeld dig webinaret her.

Du kan også læse mere om partnerskabet, Legora og de konkrete medlemsvilkår her

Line Krener Balling
Line Krener Balling
Chef for medlemsservice og kommerciel udvikling
Danske Advokater
Line arbejder med at sikre et attraktivt og relevant medlemskab for advokatvirksomhederne. Hun har ansvar for udvikling af medlemsydelser, samarbejdspartnere og kommercielle tilbud, der understøtter medlemmernes behov og skaber konkret værdi i medlemmernes hverdag.
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og brancherelevante nyheder i din indbakke.

Kontakt os