15. december 2025
Nyt og stærkt fagudvalg for sikkerhed og beredskab

Danske Advokater har på baggrund af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation besluttet at nedsætte et nyt fagudvalg for sikkerhed og beredskab. Formålet er at samle og styrke den juridiske viden på et område, hvor sikkerhed spiller en stadig større rolle – både nationalt og internationalt, i det offentlige og det private og på tværs af land-, sø- og luftdomæner.
Danske Advokaters vicedirektør for politk, viden og kommunikation Benedikte Havskov Hansen udtaler: “Den nye geopolitiske situation indebærer, at vi ser en ny type lovgivning, som både i indhold og proces er anderledes end det, vi tidligere har arbejdet med. Det er vigtigt, at vi som branche er rustet til at bidrage både fagligt og politisk med konstruktive indspil til den udvikling, og vi har da også oplevet en meget stor interesse fra vores medlemmer i at være med i det nye fagudvalg. Vi har fået et meget stærkt hold, og vi glæder os til at gå i gang med arbejdet.”
Det nye fagudvalg vil arbejde med en bred vifte af emner, herunder:
- civilbeskyttelse og forsvar (fx værnepligt og oprustning)
- infrastruktur og forsyningssikkerhed (vand, gas, el)
- informations- og cybersikkerhed
- brand- og redningstjeneste, luftfart og sundhedsberedskab
- nukleart beredskab samt sanktioner
Et stærkt hold
Vi er glade for at kunne præsentere et stærkt og bredt sammensat udvalg. Det nye fagudvalg består af:
- Anne Sommer
- Anja Staun
- Arly Carlquist
- Christian Wiese Svanberg
- Frans Skovholm
- Jacob Ørskov Rasmussen
- Jesper Schultz Larsen
- Michael Thomsen
- Nick Filtenborg
- Thomas Maaberg Hansen
Udvalgets rolle
Udvalget får en central rolle i Danske Advokaters arbejde på området. Det skal:
- bidrage med faglige råd og sparring til det politiske interessearbejde
- udarbejde høringssvar til relevant lovgivning
- foreslå initiativer, der kan styrke retssikkerheden og adressere aktuelle udfordringer inden for sikkerhed og beredskab
Vi glæder os til samarbejdet og til de værdifulde bidrag, udvalget vil levere i den kommende tid.

Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?
Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og forskellige brancherelevante nyheder i din indbakke.