18. juni 2025

Se det fulde program til Compliance Dag 2025

Programmet er nu fastlagt til Compliance Dag 2025, som finder sted den 26. august i København. Du møder eksperter og praktikere med fokus på de nyeste krav, retningslinjer og værktøjer, der former arbejdet med compliance i advokatbranchen.

Hvis du arbejder med compliance i jeres advokatvirksomhed, har du her muligheden for at få nyeste indsigt og at vidensdele med dine kolleger i branchen.

Du kan bl.a. glæde dig til:

  • Nyt ESG-materiale med vejledninger og værktøjer samt Code of Conduct
    v/Kira Kolby Christensen, SIRIUS Advokater. Medlem af Danske Advokaters fagudvalg for databeskyttelse. 
  • Praktisk viden om brug af samleklientkonto efter ny lovgivning, der gælder fra den 1. januar 2026
    v/Christina Helbro, Kromann Reumert og Stefanie Lynge Eriksen, HjulmandKaptain. Begge er medlemmer af Danske Advokaters fagudvalg om hvidvask.
  • Præsentation af nyt værktøj til hjælp med kommende AML-pakke
    v/Christina Helbro, Kromann Reumert og Stefanie Lynge Eriksen, HjulmandKaptain. 
  • Få indsigt i Advokatsamfundets GDPR-vejledning fra marts 2025
    v/ Tim Løvschal, chefkonsulent hos Advokatsamfundet, og Anna de Vos-Zehngraff, associeret partner hos Bruun & Hjejle. Medlem af Danske Advokaters fagudvalg for databeskyttelse.
  • Få indsigt i AI Act og anden lovgivning, der er relevant for brug af generativ AI i jeres advokatvirksomhed
    v/Marlene Winther Plas, partner hos DLA Piper, og Kristian Storgaard, partner hos Kromann Reumert. Begge er medlemmer af Danske Advokaters AI-arbejdsgruppe.
  • Relevante aktuelle GDPR-emner til advokatvirksomheder
    v/Karsten Holt, Advodan. Medlem af Danske Advokaters fagudvalg for databeskyttelse.

På Compliance Dagen deltager også en række samarbejdspartnere i form af udstillere - du kan møde BIQ, Epona, Lexoforms, Meo, Pingo Comply, Resultmaker og Visma Creditro.

 Konferencen er forbeholdt advokater og ansatte i medlemsvirksomheder eller personer, der har et serviceabonnement.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Der er aktuelt 40 pladser tilbage.

Se hele programmet og tilmeld dig nu

 

Steen Hermansen
Digitaliseringschef
Digitalisering af branchen og retssystemet, legal tech, rådgivning i it-løsninger og medlemsfordele.
Kontakt os