11. marts 2025

SendSikkerMail med MitID Erhverv certifikater fra Danastar

Du kan nu etablere en nem og billig sikker mail-løsning med opslag på MitID Erhverv certifikater ved hjælp af din nye medlemsfordel hos Danske Advokater.

Løsningen hedder ”SendSikkerMail” og er fra firmaet Danastar, som vi har samarbejdet med i en årrække.

Efter overgangen til MitID Erhverv er der et behov hos små og mindre advokatvirksomheder for at få en nem løsning, hvor MitID Erhverv certifikater integreres i Outlook. Det kan løsningen ”SendSikkerMail” fra Danastar håndtere på en nem og brugervenlig måde.

Løsningen foretager fra Outlook automatisk opslag i det offentlige register for MitID Erhverv certifikater, som myndigheder og virksomheder har aktiveret til modtagelse af krypterede mails på deres MitID Erhverv.

Danske Advokaters digitaliseringschef Steen Hermansen udtaler i forbindelsen med lanceringen:

”I dag tilbyder Danske Advokater i samarbejde med en række samarbejdspartnere forskellige medlemsfordele inden for sikker mail-løsninger. Danastars produkt ”SendSikkerMail” supplerer de eksisterende løsninger perfekt, så der er en løsning til alle størrelser advokatvirksomheder og deres individuelle behov.”

Læs mere om ”SendSikkerMail” under Medlemsfordele her 

Kontakt os