10. august 2026

Sidste chance: Få ledige pladser til Compliance Dag 2026

Der er nu kun få ledige pladser til Compliance Dag 2026 den 1. september, hvor Danske Advokater samler nogle af de vigtigste aktuelle compliance-emner for advokatvirksomheder på én dag.

Nye krav og regler inden for blandt andet hvidvask, whistleblowerordninger, GDPR og AI stiller stadig større krav til advokatvirksomhedernes compliancearbejde. På Compliance Dag 2026 får du et praksisnært overblik over de vigtigste ændringer og konkrete perspektiver på, hvordan de kan håndteres i hverdagen.

I løbet af dagen bliver du blandt andet opdateret på de nye hvidvaskregler og hvidvasktilsyn, aktuelle GDPR-temaer, kravene i AI Act og den praktiske anvendelse af AI i advokatbranchen. Dagen afsluttes med et oplæg fra National enhed for Særlig Kriminalitet om hvidvask i praksis.

Mød fem udstillere og se deres løsninger

På dagen får du også mulighed for at møde fem udstillere, der præsenterer løsninger, som kan understøtte arbejdet med compliance og andre centrale processer i advokatvirksomheden:

Det drejer sig om:

  • EG Lex247
  • Epona
  • Meo
  • Pingo Comply
  • Visma Creditro

Compliance Dag 2026 finder sted tirsdag den 1. september 2026 kl. 9.00-17.10 hos Danske Advokater på Vesterbrogade 32 i København, og konferencen er forhåndsgodkendt til 7 kursuslektioner.

Der er et begrænset antal pladser tilbage, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Læs mere og tilmeld dig her

Portræt af Dea Jahns
Dea Jahns
Kommunikations- og marketingkonsulent
Danske Advokater
Dea arbejder med kommunikation og markedsføring, web, grafiske opgaver og sociale medier. Derudover er hun ansvarlig for Danske Advokaters rabataftaler og partnerskaber.
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og brancherelevante nyheder i din indbakke.

Kontakt os