12. september 2025
Smidigere regler om ID-oplysninger på juridiske personer

Fra 1. januar 2026 bliver det et krav, at alle advokater indhenter og stiller identifikationsoplysninger til rådighed for banker på klienter med midler på samleklientkonto.
Med den nye § 38 b i hvidvaskloven blev det i juni vedtaget, at advokater fra 1. januar 2026 skal indhente ID-oplysninger på alle reelle ejere med midler på klientkontoen. Både for så vidt angår fysiske personer som juridiske personer.
Nu varsler Justitsministeriet imidlertid en ændring, som forventes fremsat i oktober 2025. Ændringen indebærer, at advokater fortsat skal indhente og kontrollere identitetsoplysninger. Men for så vidt angår de juridiske personer, vil det ikke længere være nødvendigt at indhente id-oplysninger på de juridiske personers reelle ejere (fysiske personer).
Denne justering vil gøre ID-håndteringen mere smidig og administrativt håndterbar i praksis uden at gå på kompromis med formålet om at styrke indsatsen mod hvidvask.
Du kan læse mere om de nye regler om samleklientkonto og ID-oplysninger her
