28. april 2025
Tinglysningsretten: Tinglysningssvar for ægtepagter og fremtidsfuldmagter ændres

Tinglysningsretten oplyser til Danske Advokater, at de ændrer praksis fra den 3. maj 2025 af hensyn til personbeskyttelse.
Det tinglyste/registrerede dokument vil ikke længere være vedhæftet som pdf-fil i den e-mail, som anmelder modtager fra tinglysning.dk. Dette gælder dog kun ved tinglysning af dokumenttyperne Tinglysning Ægtepagt, Påtegning Ægtepagt og ved registrering af fremtidsfuldmagter.
Parterne vil selv kunne kontrollere det tinglyste/registrerede dokument ved at forespørge i Tingbogen, når der er logget ind på tinglysning.dk med MitID.
Anmelder kan finde dokumentet under menupunktet "Anmeldelser".
Læs mere hos Tinglysningsretten
Arbejder du med tinglysning?
Hos Danske Advokater finder du altid en række kurser inden for digital tinglysning, hvor du bliver undervist af dygtige eksperter inden for området. Vi holder kurser flere steder i landet og tilbyder online deltagelse på flere af dem.
