8. juni 2026

Vi mangler vejledere til Det Ansættelsesretlige Processpil 2026 – er det dig?

Er du advokat og arbejder med ansættelsesret og har du lyst til at give de studerende en god oplevelse, så er det måske dig, der skal være ny vejleder i processpillet? 

Danske Advokater og DJØF har i år fået rigtig mange gode ansøgninger fra studerende, der gerne vil være med i det ansættelsesretlige processpil. Derfor søger vi flere dygtige vejledere.  

Skriv til Isabelle på isa@danskeadvokater.dk, hvis du er interesseret i at blive vejleder eller vil høre mere.  

Rollen som vejleder 

Som vejleder tilknyttes du et hold og bidrager med faglig sparring i forbindelse med udarbejdelsen af stævning eller svarskrift samt forberedelsen frem mod en fysisk delfinale i Landsretten. Vejlederrollen er en oplagt mulighed for at være med til at udvikle kommende profiler inden for ansættelsesretten og samtidig bidrage til et processpil med et højt fagligt niveau. 

Processpillet afholdes på følgende datoer: 

  • 2. september: Præseminar og udlevering af casen 
  • 2. september – 30. september: Udarbejdelse af stævning og svarskrift 
  • 13. oktober: Delfinale ved Østre Landsret 
  • 14. oktober: Delfinale ved Vestre Landsret 
  • 21. oktober: Finale i Højesteret og finalereception hos Danske Advokater 

Har du lyst til at dele ud af din faglige indsigt og være med til at udvikle næste generation af arbejdsretlige profiler, hører vi meget gerne fra dig snarest muligt. Skriv til Isabelle på isa@danskeadvokater.dk.  

Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Charlotte er anvarlig for fagudvalgene for ansættelsesret, databeskyttelse, hvidvask og teknologi. Derudover bidrager hun til en række juridiske og fagpolitiske initiativer.
Isabelle Moldrup
Stud.jur.
Danske Advokater
Isabelle er student i vores politiske afdeling og supporterer hele afdelingen med diverse opgaver.
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og brancherelevante nyheder i din indbakke.

Kontakt os