Vores grundlov er måske ikke det bolværk, vi tror

I dag markerer vi vores grundlov for 176. gang. Den fortjener som altid en fejring. Den er i de fleste danskeres optik selve fundamentet for vores frie og lige retsstat.

Eller er den?

At overveje, om grundloven er solid nok, er ikke det, vi sædvanligvis taler om på grundlovsdag. Men særligt udviklingen i USA bør få os til se nærmere på det. Beskytter grundloven os i det omfang, vi går rundt og tror, eller er der vigtige demokratiske byggesten, som ikke er forankret i vores grundlov?

Vores frihedsrettigheder beror på europæiske aftaler 

Lad os starte med vores frihedsrettigheder som borgere og mennesker.

De rettigheder er nævnt i grundloven, men det tager sig ud af mere, end det er. Rækkevidden er nemlig meget begrænset, fx i forhold til bestemmelserne om personlig frihed og boligens ukrænkelse. Bestemmelserne sikrer først og fremmest, at der er domstolskontrol, men de sikrer ikke i nogen særlig grad mod folketingspolitikeres og regeringens indgreb og regulering. Underforstået at vores folkevalgte politikere har betydelig mulighed for at indskrænke frihedsrettighederne, hvis de ønsker det, uden at grundloven overtrædes.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention yder en meget mere omfattende beskyttelse af vores frihedsrettigheder og princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, bl.a. i artikel 6 – ret til retfærdig rettergang.

Men menneskerettighedskonventionen beskytter os kun på lovniveau og selvsagt kun i de lande, der har tiltrådt konventionen. Et simpelt flertal i folketinget kan udtræde af konventionen, og så får vi amerikanske tilstande.  

Kigger vi over Atlanten, ser vi til eksempel, at immigranter bliver sendt ud af landet uden ”due proces”, og mennesker tilbageholdes i deportationsfængsler på grund af mere eller mindre små dokumentationsfejl.

Senest er det gået ud over en dansk familiefar, der på grund af en gammel forglemmelse vedrørende et green card er blevet tilbageholdt og indespærret med trussel om at blive sendt ud af landet.

Manden var midt i en proces om at blive amerikansk statsborger, han har tilbragt næsten halvdelen af sit liv ”over there”, har fire børn og et femte på vej, har arbejde og er lovlydig.

Alligevel er hele grundlaget for hans og familiens tilværelse nu kastet op i luften. Der er stort set ingen lydhørhed over for hans problemstilling. Ingen retfærdig rettergang.

Det udfordrer grundlæggende vores forestilling om både demokrati og retsstat. Men det er værd at understrege, at den danske grundlov ikke ville have beskyttet familiefaren, skulle vi ende i den utænkelige situation i Danmark.  

Danmark er ikke USA

Vi har ikke politisk udpegede dommere i Danmark, men fx mangler vi i Danmark adskillelse mellem politi og anklagemyndighed, og justitsministeren er den øverste anklager. En formel magt, som hverken den siddende eller tidligere justitsministre i deres vildeste drømme kunne forestille sig at bruge, men hvad med den minister, der kommer om 10 eller 20 år? 

Det kræver ikke en stor sølvpapirshat at forestille sig, hvad der vil ske, hvis den magt falder i forkerte hænder: Justitsministeren kan pålægge anklagemyndigheden at rejse sager med politisk sigte, hvorefter anklagemyndigheden vil bede politiet foretage politisk motiverede anholdelser og efterforskning. Og i øvrigt er det kongen, dvs. regeringen, der udnævner dommerne, så vi kunne faktisk godt få politisk udpegede dommere, hvis et flertal i folketinget besluttede sig for det.

Usandsynligt? Ja fuldstændigt i dagens Danmark! Men det mente vi også om USA for 12 måneder siden. Politiske vinde kan vende.

Det er ikke nok, at vi bliver chokerede over udviklingen i USA. Vi skal tage den til efterretning, og vi skal bruge USA’s fald som lederen af den frie verden til at se vores eget fundament efter i sømmene. Er grundloven det bolværk, vi behøver?

Nok har vi også tilsluttet os Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men det er ikke svært at forestille sig, at vores nuværende politikere i Danmark vil udfordre konventionen, når det kommer til kriminelle udlændinge og adgangen til at udvise dem. Hvis man kan udfordre rettighederne for en gruppe, kan man også udfordre alle de andre af vores frihedsrettigheder, som beskyttes i konventionen – ikke grundloven.

Så måske skal vi på denne dag, hvor vi fejrer grundloven, også huske at sende en kærlig tanke til noget så kedeligt og politisk upopulært som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Glædelig grundlovsdag!