Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Kursusbeskrivelse

Facebook LinkedIn Twitter Gem i din kalender 2024-11-12 09:30:00 2024-11-12 16:30:00 Europe/Copenhagen Testamenter og ægtepagter - for unge rådgivere (ej tilmeldt) Testamenter og ægtepagter - for unge rådgivere, Tilmeld på: https://danskeadvokater.dk/Default.aspx?ID=22318&q=netv%C3%A6rk+digital+tinglysning+-&ProductID=PROD3146 Danske Advokater, Valencia - Vesterbrogade 32, 1620 København V Udskriv

Testamenter og ægtepagter - for unge rådgivere

Få styr på regler, faldgruber, formalia og alt det praktiske, når du skal udfærdige dokumenter.


Udbytte: Du bliver i stand til at gennemføre rådgivning om de juridiske temaer, som typisk er relevante ved oprettelse af testamenter og ægtepagter, og du bliver bevidst om de faldgruber, som du skal undgå.


Kursusbeskrivelse

Rådgivning om testamenter og ægtepagter har ikke høj prioritet på jurastudiet, men er fortsat et af de vigtigste rådgivningsområder for privatklienter. Kurset er for dig, der er ung rådgiver med begrænset praktisk erfaring med at rådgive om og udfærdige testamenter og ægtepagter.

På kurset får du grundlæggende viden om alle praktiske forhold ved oprettelse af ægtepagt og testamente, herunder formelle krav, digital tinglysning og besøg hos notaren.

På kurset gennemgås bl.a.

  • Testamenter
    - den materielle fordeling, herunder udtagelses- og udløsningsrettigheder, legater, successionsrækkefølge, testations- og rådighedskompetence efter reglerne i AL §§ 81ff
    - Udformningen af bestemmelserne, herunder brug af formålsbestemmelser
    - Den praktiske håndtering herunder selve noteringen
    - Forholdet til pensionsretten
     
  • Ægtepagter
    - særejetyper, hvad kan man og hvad kan man ikke?
    - specifikationskrav
    - gaver
    - aftaler om kompensation
    - pensionsægtepagter


Undervisningsformen vil være ny og målrettet yngre deltagere.
 

Undervisningen vil i det væsentlige være bygget op omkring cases, eksempler, checklister, paradigmaer m.v.


Hensigten med kurset er blandt andet, at vi samtidig med dette kursus får opbygget et netværk, hvor kursusdeltagerne kan trække på hinandens erfaring, eller bruge hinanden hvis der under sagsforløbet opstår behov for at vende en problemstilling med en kollega –  så er der basis for den enkelte deltager til at få opbygget et område inden for privatretlig rådgivning  som er både givende, spændende og udfordrende. Netværket holder ca. 3-4 gå hjem-møder om året, hvor man kan udveksle erfaringer og hente inspiration til det fremtidige arbejde.


I samarbejde med:
Kurset er udviklet i samarbejde mellem Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater.

Underviser
Johan Hartmann Stæger

Johan Hartmann Stæger

Advokat


Johan Hartmann Stæger beskæftiger sig med dødsbobehandling, ægtefælleskifter, ægtepagter og testamenter især sager med internationale aspekter samt familie- og arveretlig tilrettelæggelse af generationsskifter. Johans baggrund fra såvel et provinsadvokatkontor som et stort københavnerkontor giver ham en særlig faglig bredde og stor almen, juridisk viden. Herudover er Johan en erfaren underviser inden for de områder, han beskæftiger sig med. Johan er advokat hos Rovsing Advokater.

Anne Kjærhus Mortensen

Anne Kjærhus Mortensen

Advokat


Anne Mortensen er specialiseret inden for familie- og arveret samt dødsbobehandling. Anne er uddannet mediator og afholder kurser inden for familie/arveret og dødsbobehandling. Herudover er Anne ekstern lektor på Københavns Universitet i Arv og Pension (3. år) samt Privat generationsskifte (overbygning). Anne underviser desuden på Danske Advokaters sekretærskole. Anne er advokat hos Ret & Råd i Aarhus.

Henvendt til

Advokatfuldmægtige, yngre advokater og jurister, som skal beskæftige sig med testamenter og ægtepagter og ønsker at blive endnu bedre klædt på til at håndtere sådanne sager på egen hånd. 

Pris og praktiske oplysninger

Tid og sted

12. nov. 2024 kl. 09:30 - 16:30

 

Pris: kr. 5.250,00

Medlemspris: kr. 4.250,00

Priser er ekskl. moms

 

Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V

7 kursuslektioner



Kursus Danske Advokater
Kursus | 33 43 70 00 | kursus@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danske Advokater afholder kurser og uddannnelser inden for de fleste privat- og erhvervsretlige emner. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende et kursus.

Læs mere…

33 43 70 00