Velkommen  (0 bonuspoint)

Lækker mad

Innovativ mad

I Valencia lægger vi stor vægt på fornyelse og med at holde trit med tidens trend. Vores kokke indsamler inspiration i løbet af året, og tendenserne indgår i en plan over det følgende års fokusområder og indsatser.


Proceduren er vigtig for os, da vi hele tiden har brug for innovation og fornyelse – for når vore gæster spiser i restauranten ofte, vil selv spændende mad på et tidspunkt blive dagligdag.


Vores fokusområder er:

Økologi

Vores køkkenleverandør har tidligere været i besiddelse af Det Økologiske Spisemærke i bronze, men har nu, med en økologiandel på 66,4%, opnået at modtage Det Økologiske Spisemærke i SØLV. Spisemærket er statskontrolleret af Fødevarestyrelsen og er en blåstempling af køkkenets brug af 60% - 90% økologiske råvarer i madlavningen. For at få tilkendt mærket skal køkkenet i 3 sammenhængende måneder have bevist, at økologiprocenten på anvendte råvarer holdes i det nævnte interval. Dette tjekkes løbende 1 gang årligt af Fødevarestyrelsen.

Der arbejdes kontinuerligt med at udvide andelen af økologiske varer, og det vil derfor være naturligt, at økologiandelen vil være stigende.

 

Fazers madfilosofi

En filosofi båret af respekt

 

Vi brænder for den gode madoplevelse og har grundlæggende respekt for bæredygtighed – både når det gælder det sociale, det miljømæssige og de økonomiske perspektiver. Vi er kort og godt overbeviste om, at hverdagen bliver bedre med de rigtige valg.

 

Elementerne i Fazers madfilosofi er grundlæggende: Sund mad – Økologi – Værtsskab – Stop madspild – Bæredygtigt fiskeri – Mad lavet fra bunden – Lokalt er bedst – Dyrevelfærd & Madmod!

 

Vi går aldrig på kompromis med de gode råvarer og den gode smag. Vores udgangspunkt er altid fagligheden og et personligt engagement i vores kunders behov.

 

Når vores gæster går til frokost, handler det om meget andet end blot at blive mæt: Ny energi, gode oplevelser, en snak med kollegaen, sundhed og nydelse.

 

Vi serverer mad med holdning, men vi er ikke fanatikere. Vores fokus er på helheden, og vi afvejer hele tiden, hvordan vores gæster får den bedste madoplevelse.

 

Velbekomme!

 

Bæredygtighed 

Oprindelseslande:
Vi måler på andelen af lokalt producerede (danske) varer og arbejder kontinuerligt på at øge denne andel ud fra et generelt CSR-perspektiv. Som følge af vores engagement for miljøet har vi bedt vores leverandører om at få påmonteret partikelfiltre på deres lastbiler, hvis de fortsat vil levere til vores kantine.


Vi har etableret en distributionsplatform hos vores kolonialvareleverandør og får de fleste af vores varer leveret via deres distributionsnet. Vi har bevidst valgt at få vores grøntvarer leveret direkte fra en grønthandler, idet det er en mærkesag for os, at grøntsagerne leveres friske.


Fiskepolitik

Yderligere har vi pålagt os selv en fiskepolitik, hvor vi følger WWF's fiskeguide omkring miljøbelastning, når der overfiskes i specielle områder eller når fiskeriet ikke tager hensyn til havmiljøet. Som følge af dette anvender vi først og fremmest fisk fra den grønne liste og dernæst fra den gule liste - aldrig fra den røde liste.

Nyheder

KURSER

Del
Helle Juel
Helle Juel | Konferencevært | T: +45 33 43 70 30 | E: hju@danskeadvokater.dk

Kontakt

Værtinde og booker i vores kursus- og mødecenter, Valencia.

Læs mere…

Kontakt Helle Juel på tlf.

33 43 70 30