Velkommen  (0 bonuspoint)

Historien om Valencia

Valencia, en af Københavns legendariske og historiske forlystelsesbygninger, er nu genopstået som advokatbranchens kursus- og mødecenter.

 
Den historiske bygning er totalt renoveret og udstyret med alle moderne faciliteter. Samtidig er ejendommen bragt tilbage til sit oprindelige ydre, og den historiske facade kan igen ses fra gaden, efter at den i over 100 år har været skjult af en mellembygning.

Valencia er en af Vesterbros ældre bygninger, opført som ølhal efter tysk forbillede i 1861. Bygningen er tegnet af Tivolis arkitekt H.S. Stilling og Kong Frederik den 8. var med til indvielsen af ”Thors Ølhal”, som det dengang hed.

Under navnet Valencia blev stedet fra 1927 Skandinaviens største varieté – et eksklusivt forlystelsessted med underholdning af internationale kunstnere og artister.

Etablissementet har i tidens løb skiftet navn og ejere flere gange. I 1970’erne drev Simon Spies natklub i lokalerne, og under stedets sidste brogede år som natklub, lagde Valencia blandt andet hus til Dansk Melodi Grand Prix i 1981.

Den prisbelønnede arkitekt Dorte Mandrup står på vegne af Dreyers Fond bag renoveringen, som gennemføres med stor respekt for den oprindelige arkitektur samtidig med, at lokalerne er løftet op til den højeste nutidige standard.

Valencia ejes af Dreyers Fond og er udlejet til Danske Advokater. Dreyers Fond og Danske Advokater har indgået et partnerskab, hvor både foreningen og Dreyers Fond vil arbejde for, at Valencia bliver en succes.

Som kursusdeltager eller lejer af lokalerne håber vi, at du vil nyde Valencia og få en oplevelse af historiens vingesus, der møder moderne mødeteknologi på bedste måde.

Vi byder dig velkommen til Valencia. 



 

 

 

Nyheder

KURSER

Del
Helle Juel
Helle Juel | Konferencevært | T: +45 33 43 70 30 | E: hju@danskeadvokater.dk

Kontakt

Værtinde og booker i vores kursus- og mødecenter, Valencia.

Læs mere…

Kontakt Helle Juel på tlf.

33 43 70 30