|
Skal du nå på kursus inden sommerferien?
|
Vi afholder følgende kurser frem til sommerferien:
|
|
|
|
Digital tinglysning – opdatering
|
Den 18. juni forventes der at komme endnu en opdatering af tinglysningsportalen.
Blandt de nye opdateringer finder du bl.a. ændringer:
- i forhold til roller, der ikke skal underskrive.
- af, hvordan en påtaleberettiget ejendom angives i en anmeldelse.
- i personbogen, herunder omlægning til det nye layout.
Bliv opdateret på de nye ændringer på vores kursus Digital tinglysning – opdatering den 8. juni i København. Du kan deltage fysisk eller online. Ønsker du at deltage online på kurset, bedes du blot notere det i kommentarfeltet, når du tilmelder dig.
|
|
|
|
|
Planret A-Z
|
På vores kursus Planret A-Z kan du få en grundlæggende indføring i planlovgivningen og få overblik over denne lovgivnings store betydning for, hvordan den faste ejendom kan anvendes.
Underviserne omtaler de seneste ændringer af planloven og inddrager et stort antal nyere retsafgørelser og administrativ praksis i gennemgangen af følgende emner:
- Planlovgivningen og dennes grundprincipper.
- De forskellige plantyper – indhold og retsvirkninger.
- Regulering ved lokalplaner, herunder om lokalplanpligt, retsvirkninger og dispensation.
- Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner
- Forbud efter planloven.
- Landzonereguleringen.
- Overtagelsespligt
- Tilsyn og lovliggørelse.
- Klage- og domstolsprocessen.
Kurset henvender sig primært til advokater, jurister og andre, der i praksis arbejder som rådgivere eller sagsbehandlere inden for miljø- og planret.
Deltag den 9. juni i København eller online. Ønsker du at deltage online på kurset, bedes du blot notere det i kommentarfeltet, når du tilmelder dig.
|
|
|
|
|
Kontrakter
|
På kurset Kontrakter, som afholdes den 9. juni i København, giver vi dig indsigt i og en analyse af de områder, der er væsentlige, når du arbejder med danske og internationale kontrakter. Du lærer at udarbejde en kontrakt, der er juridisk holdbar, balanceret og brugervenlig.
Kurset henvender sig til advokatfuldmægtige eller yngre advokater.
|
|
|
|
|
Retssager - Elitesekretær
|
På kurset Retssager - Elitesekretær, som afholdes den 10. juni i København, gennemgår vi udvalgte elementer i et retssagsforløb. Fokus vil være på de administrative opgaver, så du efterfølgende i højere grad bliver i stand til at påtage dig selvstændige opgaver i forbindelse med behandlingen af en retssag og i forbindelse med den nye sagsportal minretssag.dk.
Kurset henvender sig primært til sekretærer, fuldmægtige og andre, der har en vis erfaring med retssagsbehandling fra et advokatkontor/anden juridisk virksomhed.
Du har mulighed for at deltage fysisk eller online på kurset. Ønsker du at deltage online, bedes du blot notere det i kommentarfeltet, når du tilmelder dig.
|
|
|
|
|
HR og persondata
|
Deltag på kurset HR og persondata, som afholdes den 10. juni i København, hvis du vil vide mere om:
- persondataforordningens krav til håndtering af medarbejderdata
- de persondataretlige problemstillinger, som har betydning for HR og medarbejdere
- de væsentligste regler og den nyeste praksis på området
- praktisk håndtering af de persondataretlige spørgsmål, som er relevante for ansatte
Kurset henvender sig til HR-medarbejdere, HR-chefer, advokater, m.v.
|
|
|
|
|
Kollektiv arbejdsret
|
På 2-dagskurset Kollektiv arbejdsret, som den afholdes 21. og 22. juni i Snekkersten, ser vi nærmere på det komplekse samspil mellem den kollektive arbejdsret og det omgivende retssystem. Du får overblik over det arbejdsretlige system og lærer at håndtere arbejdsretlige problemstillinger i praksis.
Kurset henvender sig primært til advokater.
|
|
|
|
|
ABR 18 i praksis
|
ABR 18 er fundamentet for aftaler om rådgivning og bistand inden for bygge- og anlægsvirksomhed, hvor bygherren ikke er forbruger.
Kurset ABR 18 i praksis, som afholdes den 23. juni i København, giver dig et unikt indblik i både de centrale elementer i ABR 18, de nye ydelsesbeskrivelser og i samspillet mellem ABR 18 og ydelsesbeskrivelserne. Du får et godt blik for udfordringer og faldgruber i det omfattende og komplekse aftalesystem for teknisk rådgivning og bistand, og du får ikke mindst et bedre beredskab til udformningen af rådgiveraftaler.
Kurset henvender sig til advokater, jurister, bygherre- eller projektrådgivere eller projekt- eller byggeledere.
|
|
|
|
|
Landbrugs- og erhvervshandler A-Z
|
På kurset Landbrugs- og erhvervshandler A-Z, som afholdes den 25. juni i Korsør, gennemgår vi en landbrugshandel fra A-Z med tilhørende erklæringer, dokumenter, og alt det man skal være opmærksom på undervejs. Du vil få gode fif og råd til den selvstændige berigtigelse af landbrugshandler generelt, herunder hvad der er tinglyst på en landbrugsejendom.
Kurset henvender sig primært til sekretærer og andre, der har brug for relevant teori og praktiske ekspeditioner i forhold til sagsforløbet i en landbrugshandel eller andre erhvervshandler.
|
|
|
|
|
Har du forslag til nye kurser, gode undervisere mv., så er du velkommen til at sende os en mail på kursus@danskeadvokater.dk.
|
|
|
|
|
|