Nye opdateringer i digital tinglysning
| Type | Kursus |
| Kursuslektioner | 3 |
| Standardpris | 4.600 kr. |
| Medlem af Danske Advokater | 3.900 kr. |
Priser er ekskl. moms |
26. februar 2026 09.30 - 12.30 | |
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V |
OBS! Mulighed for online deltagelse
Kurset giver dig en målrettet opdatering på de seneste ændringer i digital tinglysning, så du er klædt på til at arbejde sikkert og effektivt i tinglysningsportalen. Du får indsigt i nye anmeldelsestyper, opdaterede arbejdsgange og de faldgruber, der kan opstå i praksis, samt konkrete bud på, hvordan du håndterer dem.
Indhold
På dette opdateringskursus får du et samlet og praksisnært overblik over de seneste og kommende ændringer, som er særligt relevante for dig, der arbejder med digital tinglysning i hverdagen.
Underviserne gennemgår, hvilke anmeldelsestyper der flyttes over i det nye layout, og hvad det betyder for arbejdsgangene i portalen. Der vil være særligt fokus på påtegninger på pantebreve i fast ejendom, hvor ændringerne kan give anledning til nye problemstillinger.
Derudover får du en opdatering på servitutter samt andre nyheder inden for tinglysning, som er vigtige at kende for at sikre korrekt og effektiv sagsbehandling.
Kurset går også tæt på højaktuelle emner og nyere afgørelser fra landsretten, som har betydning for praksis.
Undervisningen er praksisorienteret, og der vil blive arbejdet med konkrete eksempler. Vi går online i tinglysningsportalen og viser typiske udfordringer i udvalgte anmeldelsestyper – med fokus på, hvordan de bedst håndteres i praksis. På den måde får du både opdateret viden og konkrete redskaber, du kan tage direkte med hjem i dit daglige arbejde.
Undervisere

| Type | Kursus |
| Kursuslektioner | 3 |
| Standardpris | 4.600 kr. |
| Medlem af Danske Advokater | 3.900 kr. |
Priser er ekskl. moms |
26. februar 2026 09.30 - 12.30 | |
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V |

Relaterede kurser