22 lande har arabisk som officielt sprog, men dialekter kan give udfordringer ved tolkning

Hakop Muradian, der er juridisk konsulent hos Danske Advokater, har som tidligere nævnssekretær i Flygtningenævnet oplevet, hvordan dialekter kan skabe risiko for misforståelser af asylansøgeren, fx vedrørende risikobilledet i hjemlandet.

Af Hakop Muradian

Der findes 22 arabiske lande, hvor arabisk er officielt sprog. Men som vi også kender det fra lille Danmark, afviger dialekt og kultur fra hinanden. Ligeledes kan de arabiske dialekter afvige betydeligt fra hinanden.

Eksempelvis afviger irakisk arabisk, navnlig fonetisk, men også sprogligt i øvrigt fra syrisk, libanesisk og jordansk arabisk.

På baggrund af min tid som juridisk nævnssekretær under nævnsmøder i Flygtningenævnet er det min erfaring, at asylansøgeren og tolken i de fleste tilfælde har en overordnet og generel gensidig forståelse.

Nedenstående eksempler vedrører udelukkende arabisk sprog og dialekt. Årsagen til min indsigt er, foruden min tidligere ansættelse, at jeg selv er arabisk-talende.

Hvor kan der opstå udfordringer i tolkningen?

De nævnte eksempler på arabiske dialekter afspejler de sproglige varianter, som asylansøgere og tolke i praksis oftest kommer fra. Det illustrerer også de typiske udfordringer, når der anvendes en tolk, der ikke er fuldt dialektmatchende med ansøgeren, eksempelvis hvis en syrisk tolk anvendes til en irakisk ansøger (eller omvendt).

I sådanne situationer kan der opstå risiko for, at ansøgerens forklaring ikke gengives præcist, og at sproglige afvigelser fejlagtigt opfattes som inkonsistens.

Dialekt-mismatch kan derfor i praksis påvirke sagens udfald, særligt under nævnsmøder, hvor forklaringer om faktiske omstændigheder, tidsforløb og årsagssammenhænge er centrale.

Idiomer, vendinger og betydningsnuancer

De udfordringer, jeg bevidnede, opstod navnlig i forbindelse med bestemte vendinger samt ord, der har forskellig betydning afhængigt af dialekt.

Et konkret eksempel vedrører en situation under et nævnsmøde, hvor en asylansøger forklarede, at vedkommende var blevet truet med at blive slået ihjel. Dette blev i første omgang oversat til, at ansøgeren var blevet truet med at blive slået.

Denne betydningsforskel er væsentlig og kan have afgørende betydning for vurderingen af ansøgerens beskyttelsesbehov efter udlændingeloven.

På baggrund af mine arabiske sproglige kundskaber opfangede jeg den fejlagtige oversættelse under nævnsmødet og gjorde opmærksom herpå, hvorefter oversættelsen blev korrigeret.

Risiko for divergerende forklaringer som følge af fejltolkning

Under nævnsmøderne bliver ansøgerne ofte foreholdt deres tidligere forklaringer afgivet under asylinterviewet hos Udlændingestyrelsen.

I den forbindelse kan der opstå risiko for, at fejltolkning – enten under interviewet hos Udlændingestyrelsen eller under nævnsmødet – fører til uoverensstemmelser i ansøgerens forklaringer.

Sådanne uoverensstemmelser kan fremstå som divergerende forklaringer, hvilket i praksis kan svække ansøgerens sag, idet inkonsistens tillægges betydning ved nævnets helhedsvurdering og afgørelse.

Djævlen i detaljen

Det er væsentligt at understrege, at ovenstående ikke udgør en kritik af tolkene.

Det er derimod et udtryk for, at en tolk fra eksempelvis Syrien ikke nødvendigvis forstår irakiske ordsprog, vendinger eller betydningsnuancer, selvom både tolken og ansøgeren taler arabisk og i det store hele forstår hinanden.

Sproglige uklarheder kan ikke i alle tilfælde tilskrives tolkningsforhold alene. I visse sager kan ansøgerens egen måde at formulere sig på indebære, at udsagn kan forstås på flere måder, uden at der nødvendigvis foreligger en tolkningsfejl.

De ovenfor beskrevne udfordringer angår derfor ikke situationer med generel eller åbenlys manglende forståelse, men derimod særlige situationer, hvor betydningsnuancer kan gå tabt, uden at dette umiddelbart identificeres under mødet.

Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor både ansøger og tolk i det store hele forstår hinanden, men hvor afgørende sproglige nuancer kan gå tabt, såsom forskellen mellem at være truet med at blive slået og at være truet med at blive slået ihjel.

Tolkning skal med andre ord tages ret alvorligt, og man skal sikre sig, at vigtige nuancer ikke bliver ”lost in translation”.

Danske Advokater holder den 12. marts kurset AI og tolkning - begrænsninger og muligheder, som giver dig viden, overblik og konkrete værktøjer til at håndtere tolkning professionelt og ansvarligt. 

Læs også artiklen Når nuancer går tabt: AI, tolkning og jura