9. februar 2023

Høringssvar over bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om antagelse af advokater som retsmæglere

Advokatretsmæglere antages for 4 år ad gangen. Dog fremgår det af bekendtgørelse om antagelse af advokater som retsmæglere, at antagelsen ophører, når advokaten fylder 70 år. Det er i ændringsbekendtgørelsen foreslået at ophæve denne 70 års grænse.

Danske Advokater støtter ophævelsen af 70-års-grænsen for advokatretsmæglere og ændringsbekendtgørelsen i sin helhed.

Danske Advokater er desuden positive overfor, at der er lagt op til en hurtig ikrafttræden, i og med at bekendtgørelsen forventes at træde i kraft dagen efter kundgørelse i Lovtidende.

Vi har fået at vide, at Domstolsstyrelsen har givet dispensation for 70-års-reglen til en advokatretsmægler, der fyldte 70 år i januar 2023, hvilket vi er meget positive overfor. Samtidig vil vi gerne anerkende Domstolsstyrelsen for, at de også vil håndtere øvrige advokatretsmæglere, der fylder eller er fyldt 70 år i den aktuelle antagelsesperiode.

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
cho@danskeadvokater.dk

Kontakt os