22. september 2026

Kom i mål med de nye pligter efter hvidvaskloven

Den 15. september blev advokaters pligter efter hvidvaskloven udvidet.  I forbindelse med reglernes ikrafttræden har Danske Advokater udarbejdet en løsning som en del af Smart Tools.

For virksomheder omfattet af hvidvaskloven betyder det blandt andet, at:

  • risikoen for proliferationsfinansiering – herunder i relation til dual-use-produkter og teknologi – skal indgå i den generelle risikovurdering
  • politikker, forretningsgange og kontroller skal omfatte finansielle sanktioner og risikoen for omgåelse
  • politikker, forretningsgange og kontroller skal undergives uafhængig test.

For mange virksomheder vil den konkrete risiko være begrænset. Men risikoen skal stadig vurderes, begrundes og dokumenteres. Screening kan ikke stå alene.

I forbindelse med reglernes ikrafttræden har Danske Advokater udarbejdet en løsning som en del af Smart Tools. Smart Tools er den værktøjskasse, som Danske Advokater stiller gratis til rådighed for sine medlemmer, så de kan sikre deres overholdelse af krav til hvidvask, IT-sikkerhed, databehandling mm. Opdateringen tager kun kort tid og udgør et tillæg til de interne procedurer. Du kan tilgå løsningen og dokumentet på flere måder:

  1. Via Danskeadvokater.dk for medlemmer ligger tillægget klar til intelligent udfyldelse i Smart Tools under ”Compliancedokumenter og regulering” eller
  2. Via dette link og angiv din e-mailadresse.

Deltag i webinar den 5. eller 8. oktober

Få en intro til de nye regler og værktøjer. Webinaret varer en halv time. På webinaret vil 

  • Niels Grove Jensen, advokat og co-founder af Pingo Documents
  • Matias Røjle Bruun, AML and crime specialist hos Pingo Documents, samt forfatter til bogen "Transnational organiseret kriminalitet" og tidligere ansvarlig for området finansiel kriminalitet hos Rigspolitiet. 

give en indføring i de nye reglers betydning for politikker, forretningsgange og kontroller hos danske advokatvirksomheder

Læs mere om de nye regler:

Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Charlotte er anvarlig for fagudvalgene for ansættelsesret, databeskyttelse, hvidvask og teknologi. Derudover bidrager hun til en række juridiske og fagpolitiske initiativer.
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og brancherelevante nyheder i din indbakke.

Kontakt os