16. februar 2026

Ny vejledning styrker GDPR-compliance i advokatvirksomheder

Danske Advokater har udgivet en ny vejledning om GDPR-compliance i advokatvirksomheder. Vejledningen er målrettet både ledelse og compliance-ansvarlige i advokatvirksomheder og giver et samlet, praksisnært overblik over, hvordan advokatvirksomheder kan arbejde struktureret og risikobaseret med databeskyttelse.

Vejledningen gennemgår blandt andet governance, roller og ansvar, fortegnelser, risikovurderinger, sletning, databrud og brug af databehandlere. Den kan bruges som støtte i det daglige compliance-arbejde – uanset virksomhedens størrelse – og som afsæt for at etablere eller videreudvikle et sammenhængende GDPR-rammeværk.

“Med vejledningen har vi ønsket at samle de vigtigste krav og anbefalinger ét sted og omsætte GDPR til noget, der kan bruges i praksis i advokatvirksomheder. Målet er at gøre compliance mere overskuelig og lettere at arbejde med i hverdagen,” siger Karsten Holt, formand for Danske Advokaters fagudvalg for databeskyttelse

Du kan se GDPR-compliance vejledningen her - kun for medlemmer

Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Charlotte er anvarlig for fagudvalgene for ansættelsesret, databeskyttelse, hvidvask og teknologi. Derudover bidrager hun til en række juridiske og fagpolitiske initiativer.
Kontakt os