Tinglysning – nye ændringer

I alt 3 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
3
Standardpris
4.600 kr.
Medlem af Danske Advokater
3.900 kr.
Priser er ekskl. moms
16. juni 2026 09.00 - 12.00
HjulmandKaptain - Aarhus Nørrebrogade 34-36 8000 Aarhus C
Den 19. juni lancerer Tinglysningsretten et nyt layout for udvalgte anmeldelsestyper og samtidig slettes eksisterende kladder på de berørte anmeldelser. Bliv klædt på til ændringerne, så du kan arbejde sikkert og effektivt videre i systemet. 
Dette opdateringskursus giver dig indblik i de nyeste ændringer i tinglysningssystemet med udgangspunkt i opdateringen den 19. juni 2026. Du får konkrete værktøjer til at håndtere det nye layout og undgå fejl. Samtidig får du indsigt i praksis og afgørelser, der styrker din daglige sagsbehandling.
På kurset får du:
indsigt i det nye layout i digital tinglysning
overblik over konsekvenserne af slettede kladder
opdatering på nyt fra Geodatastyrelsen og Vurderingsstyrelsen
gennemgang af relevante afgørelser fra Vestre Landsret
konkrete fif til håndtering af adkomst-, pante- og servitutdokumenter.

Indhold Den kommende opdatering fra Tinglysningsretten den 19. juni 2026 medfører ændringer, som får direkte betydning for din daglige sagsbehandling. På kurset får du en grundig gennemgang af det nye layout for udvalgte anmeldelsestyper, så du hurtigt kan navigere sikkert i systemet og undgå fejl.

En væsentlig ændring er, at Tinglysningsretten sletter kladder på de anmeldelser, der opdateres. Det stiller krav til din planlægning og arbejdsgang, og du får derfor konkrete anbefalinger til, hvordan du bedst håndterer dette i praksis.

Kurset sætter også fokus på de nyeste udmeldinger fra Geodatastyrelsen og Vurderingsstyrelsen, som har betydning for arbejdet med fast ejendom og tinglysning. Derudover gennemgås aktuelle afgørelser fra Vestre Landsret, så du får indsigt i den nyeste praksis og kan omsætte den direkte i dit arbejde.

Underviserne deler desuden praktiske erfaringer, tips og faldgruber inden for adkomst-, pante- og servitutdokumenter samt matrikulære sager og tinglysningsafgift. Undervisningen er praksisnær og tager udgangspunkt i de situationer, du møder i hverdagen, så du går fra kurset med viden, du kan anvende med det samme.

På kursusdagen går vi i dybden med:

  • nyt layout i digital tinglysning og berørte anmeldelsestyper

  • håndtering af slettede kladder og tilpasning af arbejdsgange

  • seneste nyt fra Geodatastyrelsen

  • seneste nyt fra Vurderingsstyrelsen

  • aktuelle afgørelser fra Vestre Landsret

  • adkomstdokumenter og typiske faldgruber

  • pantedokumenter i praksis

  • servitutdokumenter og særlige opmærksomhedspunkter

  • matrikulære sager

  • tinglysningsafgift.

Undervisere

Ulla Zurita
Advokat, Partner
Homann Advokater - Ulla Zurita
Ulla Zurita er advokat og partner hos Homann Advokater. Ulla har undervist i ejendomshandel siden 1999 og i digital tinglysning siden 2009. Ulla rådgiver indenfor fast ejendom, herunder i bolig- og erhvervshandler. Ulla har endvidere meget stor erfaring med bl.a. tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, samejeoverenskomster, pantebreve, adkomstdokumenter og diverse servitutter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter. Ulla er en af vore mest benyttede undervisere inden for fast ejendom og tinglysning.
Brian Pedersen Veie
Tidligere sekretariatschef/juridisk chef
Tingbladet.dk
Brian Pedersen er tidligere sekretariatschef i Tinglysningsretten og er en af de personer, der ved mest om digital tinglysning. Derfor er han også en meget benyttet underviser.
Målgruppe
Kurset er målrettet advokatsekretærer, sagsbehandlere og andre, der arbejder med tinglysning og ønsker opdateret viden og praktiske løsninger.

Relaterede kurser

Kontakt os