Tinglysning - nye regler for ejerforeninger

I alt 3 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
3
Standardpris
4.600 kr.
Medlem af Danske Advokater
3.900 kr.
Priser er ekskl. moms
22. september 2026 09.30 - 12.30
Danske Advokater, Valencia Vesterbrogade 32 1620 København V
Nye praksisændringer hos Tinglysningsretten og en principiel kendelse fra Vestre Landsret har ændret rammerne for tinglysning for ejerforeninger. Det giver nye muligheder, men også nye faldgruber. På kurset får du styr på reglerne, de praktiske arbejdsgange og de krav, du skal kende for at sikre korrekt tinglysning af vedtægter, pant og servitutter. 

Mulighed for online deltagelse

På kurset får du erfaring med det digitale tinglysningssystem, en grundig gennemgang af centrale kendelser og masser af konkrete tips til at undgå faldgruber. Vi gennemgår de typiske dokumenter, faldgruber og arbejdsgange, som sekretærer og administrative medarbejdere møder i det daglige arbejde med ejerforeninger. Du får samtidig indsigt i, hvordan du understøtter rådgivningen af bestyrelser og administratorer samt sikrer korrekt registrering og opdatering af oplysninger.

På kurset får du:
indsigt i de særlige tinglysningsregler, der gælder for ejerforeninger
viden om de seneste praksisændringer og deres betydning
konkrete værktøjer til at undgå typiske fejl og afvisninger
eksempler og gode råd til tinglysning.

Tinglysningsretten har ændret praksis for tinglysning af vedtægter, herunder fravigelser fra normalvedtægten og pantstiftende vedtægter for ejerforeninger. Det betyder, at der er nye muligheder – og nye faldgruber – som du skal kende til.

Med en vigtig kendelse fra Vestre Landsret i 2022 er det blevet slået fast, at Tinglysningsretten ikke kan afvise individuelle særvedtægter med særlige forpligtelser eller begrænsninger, der går ud over normalvedtægten. Underviseren vil på kurset guide dig igennem den praktiske oprettelse og håndtering af sådanne særvedtægter – både hele vedtægter og enkelte dele, der afviger fra standarden.

Efter kurset vil du være klædt på til sikkert at håndtere tinglysning af pant og servitutter for ejerforeninger, så du undgår de typiske udfordringer og sikrer en korrekt proces fra start til slut.

På kurset gennemgår vi bl.a.:

  • information, opdateringer og seneste nyheder

  • fokus på særvedtægter og fravigelse af normalvedtægt i forhold til tinglysning

  • digitalisering af pant og servitutter

  • digital tinglysningsfuldmagt for ejerforeninger

  • tinglyste og afviste dokumenter

  • tinglysning af nye særvedtægter/fravigelse af normalvedtægten

  • tinglysning af tillæg til vedtægter samt aflysning

  • tinglysning af pantstiftende vedtægter samt forhøjelse

  • debitorskifte, underpantsætning og spaltede dokumenter.

Det vil være en fordel, hvis du har prøvet at oprette en anmeldelse i det digitale tinglysningssystem – eller blot været inde i det digitale tinglysningssystem, da kurset fortrinsvist er praktisk orienteret.

Kurset er godkendt af Danske BOLIGadvokater.

Underviser

Ulla Zurita
Advokat, Partner
Homann Advokater - Ulla Zurita
Ulla Zurita er advokat og partner hos Homann Advokater. Ulla har undervist i ejendomshandel siden 1999 og i digital tinglysning siden 2009. Ulla rådgiver indenfor fast ejendom, herunder i bolig- og erhvervshandler. Ulla har endvidere meget stor erfaring med bl.a. tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, samejeoverenskomster, pantebreve, adkomstdokumenter og diverse servitutter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter. Ulla er en af vore mest benyttede undervisere inden for fast ejendom og tinglysning.
Målgruppe
Kursus for sekretærer, sagsbehandlere, advokatfuldmægtige og advokater, der ønsker en gennemgang af anmelderne inden for sikkerhed til ejerforeninger - og som gerne vil have fif og gode råd til at gennemføre en anmeldelse.
Christina Stage
Koordinator
Danske Advokater
Danske Advokaters kurser, uddannelser og netværk, IT-support, samt betjening af mediatoradvokaterne, Mediationsinstituttet og Danske Virksomhedsjurister.

Relaterede kurser

Kontakt os