Virksomhedsstruktur

I alt 7 kursuslektioner
Praktisk information
Type
Kursus
Kursuslektioner
7
Standardpris
6.450 kr.
Medlem af Danske Advokater
5.300 kr.
Priser er ekskl. moms
19. november 2026 09.00 - 15.30
HjulmandKaptain - Aarhus Nørrebrogade 34-36 8000 Aarhus C
Bliv skarp på de afgørende valg i virksomhedsstruktur og de nyeste tendenser i praksis. Kurset opdaterer dig på aktuelle problemstillinger, lovgivning og udvikling inden for omstrukturering, så du kan rådgive mere kvalificeret om selskabsformer, omdannelse og aktieombytning.
Kurset giver dig et opdateret og praksisnært overblik over de centrale selskabsretlige og skatteretlige forhold, der knytter sig til virksomheders struktur. Du bliver klædt på til at rådgive om valg af selskabsform, omdannelse og omstrukturering samt til at identificere de væsentligste hensyn ved generationsskifte, afhændelse og afvikling. Efter kurset står du stærkere i den juridiske vurdering og i det tværfaglige samarbejde med øvrige rådgivere.
På kurset får du:
indsigt i centrale strukturovervejelser ved virksomhedsetablering, omstrukturering og afvikling
opdateret viden om nyere lovgivning, praksis og aktuelle problemstillinger
forståelse for selskabsretlige og skatteretlige hensyn ved valg af selskabsform
viden om regler og muligheder ved skattefri omdannelse, aktieombytning, fusion, spaltning mm.
styrket grundlag for at bistå klienter ved generationsskifte og andre strukturelle ændringer.

Indhold

Kurset giver dig et opdateret overblik over, hvilke strukturovervejelser der gør sig gældende ved virksomhedsetablering, omstrukturering og afhændelse eller afvikling.

På kurset gennemgår vi centrale problemstillinger vedrørende omstrukturering, aktuelle problemstillinger og nyere praksis, herunder:

  • Virksomhedsstruktur med henblik på generationsskifte (skattemæssige successionsregler og værdiansættelse ved generationsskifte)

  • Motiver for valg af selskabsform, både selskabsretligt og skatteretligt

  • Skattefri omdannelse af personlig virksomhed til selskab

  • Aktieombytning

  • Fusion, spaltning og tilførsel af aktiver, både skattepligtige og skattefrie omstruktureringer

  • Tilførsel af aktiver; skattemæssig succession, generationsskifte

Undervisere

Jan Børjesson
Advokat
HortenDahl Advokatpartnerselskab
Jan Børjesson er en del af DAHLs afdeling for Skat, hvor han primært arbejder med skatteret, herunder navnlig generationsskifte, omstrukturering og førelse af skattesager for myndigheder og domstole. Jan har betydelig erfaring inden for ejendomsbranchens forhold og dens regulering. Desuden er Jan beskikket af Justitsministeriet som offentlig forsvarer til at udføre sager for parter, der har fri proces ved Højesteret, og han har herudover gennemført Advokatsamfundets voldgiftsdommeruddannelse. For Højesteret har Jan ført flere principielle skattesager og andre sager.
Ole B. Sørensen
Statsautoriseret revisor, Partner
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Statsautoriseret revisor, partner i BDO skatteafdeling. Ole B. Sørensen har gennem mere end 20 år været specialiseret i rådgivning om nationale og internationale skatteforhold. Han har særlig erfaring med rådgivning om omstrukturering, ejerstrukturer, generationsskifte og hovedaktionærforhold. Ole er er erfaren og eftertragtet underviser, der formår at sætte komplicerede skatteregler i en praktisk kontekst, der letter forståelsen.
Målgruppe
Advokater, virksomhedsjurister, revisorer og andre, der har et vist kendskab til skatte- og selskabsret, og som ønsker at styrke deres viden og rådgivningskompetencer.
Christina Stage
Koordinator
Danske Advokater
Danske Advokaters kurser, uddannelser og netværk, IT-support, samt betjening af mediatoradvokaterne, Mediationsinstituttet og Danske Virksomhedsjurister.

Relaterede kurser

Kontakt os