8. oktober 2025
Årets lovprogram læst med Danske Advokaters øjne

Med Folketingets åbning er årets lovprogram også på gaden, og det er fyldt med spændende høringer.
Danske Advokaters konsulenter har læst det for jer, og nedenfor kan I dykke ned i de høringer, som Danske Advokaters fagudvalg kommer til at arbejde med i løbet af 2025/2026. I kan også læse, hvilke lovforslag vi allerede har leveret høringssvar på.
I kan også læse lovprogrammet i sin helhed her.
God læselyst og ikke mindst tak for det store engagement og arbejde til alle fagudvalgsmedlemmer.
Dyk ned i lovprogrammet for de forskellige fagområder:
Retssikkerhed
Retssikkerhedsudvalget vil bistå vores fagudvalg, der i den kommende periode vil have travlt med at se på fagspecifik lovgivning, hvor også retssikkerheden kræver opmærksomhed. Det vil blandt andet gælde for lovforslag vedr. Politiets Efterretningstjeneste, sikkerhed, demokrati og ytringsfrihed.
Læs mere her
Advokatret og -etik
Fagudvalg for advokatret og -etik vil have fokus på de juridiske kandidatuddannelser således, at det sikres, at vi også i fremtiden har de bedste juridiske kompetencer.
Læs mere her
Ansættelsesret
Lovprogrammet overrasker ved ikke at lægge op til et lovforslag om den danske implementering af løngennemsigtighedsdirektivet, som i henhold til forordningen skal træde i kraft den 7. juni 2026. Til gengæld er der en række lovforslag i forhold til reformen af beskæftigelsesindsatsen og ophør af forsørgelsesydelser for visse grupper.
Læs mere her
Arveret og dødsboskifteret
Forslag om afskaffelse af tillægsboafgift for arv til søskendes børn på årets lovprogram.
Læs mere her
Bestyrelsesarbejde
Fagudvalget for bestyrelsesarbejde har været med til at afgive høringssvar over lovforslag om revision af fondsloven.Læs mere her
Databeskyttelse
Der er flere lovforslag på lovprogrammet, der lægger op til videre beføjelser for myndighederne til at indhente og behandle borgernes data. Fagudvalget kommer til at have fokus på, at lovgivningen sikrer en klar og forudsigelig balance mellem hensynet til national sikkerhed og borgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatliv og retssikkerhed.
Læs mere her
Erstatnings- og forsikringsret
Fagudvalg for erstatnings- og forsikringsret ser frem til at arbejde med forenkling af offererstatningssystem og bidrage til en ny model for egetbidraget i udbetalingen af erstatninger i patienterstatningssager. Derudover ser udvalget frem til at få gældende ekspropriationsprocesregler samlet i en hovedlov.
Læs mere her
Familieret
Forslag om mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet i årets lovprogram.
Læs mere her
Fast ejendom
Ny ekspropriationslov og ekspropriationer fylder en hel del i lovprogrammet og vil uden tvivl være i fokus i det kommende år hos fagudvalget for fast ejendom.
Læs mere her
Hvidvask
Vi havde forventet et lovforslag om ændring af hvidvasklovens § 38 b. Formålet skulle være at lempe kravene til identitetsoplysninger fra juridiske personer, som skal stilles til rådighed for bankerne fra 1. januar 2026. Danske Advokater er i gang med at undersøge, om forslaget fortsat er i proces.
Læs mere her
Insolvensret
Fagudvalget for insolvensret vil det kommende år have fokus på ændringer af reglerne om kuratorudpegning og habilitet samt digitalisering af insolvensbehandlingen, som er en del af lovprogrammet.
Læs mere her
IP-, forbruger- og markedsføringsret
Forbrugerbeskyttelse fylder i lovprogrammet, og fagudvalg for IP-, forbruger- og markedsføringsret vil have fokus herpå.
Læs mere her
It-ret
I lovprogrammet er særligt to lovforslag relevante på det it-retlige område. Det gælder AI-loven og ændringen af ældreloven, som vil give hjemmel til brug af kunstig intelligens i ældreplejen. Begge forslag understreger behovet for klare rammer for ansvar, datasikkerhed og etisk anvendelse af AI.
Læs mere her
Klima
Fagudvalget for klima vil det kommende år have fokus på forsyningssikkerhed, klimamål og biodiversitet, der er en del af lovprogrammet.
Læs mere her
Konkurrenceret
Fagudvalget for konkurrenceret vil det kommende år have fokus på forenkling af reglerne for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi samt ændringer af krav til kontrakter og udelukkelsesbestemmelser, som er en del af lovprogrammet.
Læs mere her
Procedure
Fagudvalget for procedure har fokus på ændringer af retsplejeloven.
Læs mere her
Selskabs- og finansieringsret
Fagudvalget for selskabs- og finansieringsret vil det kommende år have fokus på lempelser af reglerne for erhvervsdrivende fonde samt styrkelse af kapitalmarkederne og lettere adgang til kapital for SMV’er, som er en del af lovprogrammet.
Læs mere her
Skatteret
Fagudvalg for skatteret har blandt andet fokus på ejendomsvurderingsområdet og ejendomsbeskatningsområdet i lovprogrammet.
Læs mere her
Strafferet og straffeproces
Fagudvalget for strafferet og proces har fokus på forslaget om at skærpe indsats over for fodbolduroligheder og forslaget om at styrke straffesagskæden.
Læs mere her

Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?
Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og forskellige brancherelevante nyheder i din indbakke.